Den lokale implementering af folkeskolereformen på Gladsaxes skoler blev vedtaget af byrådet den 19. marts. Trine Henriksen fra Enhedslisten er ikke begejstret.
Læs interviewet med Trine og Enhedslistens forslag til forbedringer.Udspillet fra Børne- og Kulturforvaltningen var ambitiøst: Man ville en masse i en fart og i større målestok, end det kræves i loven. Blandt andet krav om mere undervisningstid pr. lærer end anbefalet. Timerne skal tages fra lærernes forberedelse.
– Men samtidig er lærernes planlægningsarbejde øget, fortæller Trine Henriksen. Nu skal de jo, udover at planlægge egen undervisning, også planlægge den understøttende undervisning i samarbejde med pædagogerne, og samarbejdet med idrætsforeninger og musikskoler.
Når skoledagen bliver længere for børnene, får de kortere tid i SFO og klub. Det gør det sværere at tilbyde spændende oplevelser. Det kræver et minimum af tid at tage på udflugt, rigge optimistjoller til eller andet, som børnene tidligere har kunnet i SFO’en og klubben.
– Der er frygt for, at mange forældre melder børnene ud af klubber og SFO’er, fordi det fremover er så kort tid, børnene skal være der. Derfor har man reduceret betalingen. Fritidsklubberne bliver lagt ind under skolerne. Det parkerer så ungdomsklubberne i en usikker situation, fortæller Trine.
65 procent af den understøttende undervisning skal varetages af pædagoger, selv om KL’s vejledning siger 50 procent. Det ser Trine som en rent teknisk og økonomisk foranstaltning og ikke en pædagogisk. Det bliver svært at få det helt store og begejstrede medspil fra lærerne, der først oplever sig tromlet af regeringen i forbindelse med lockouten i 2013, og ekstra presset med nye arbejdstidsregler.
I Gladsaxe har der ikke været politisk opbakning til en lokal arbejdstidsaftale, i modsætning til i Lyngby-Taarbæk. Efter høringsperioden er der kommet nogle forbedringer, men der er stadig et misforhold mellem ambitioner og ressourcer, mener Trine.
Det mener Enhedslisten i Gladsaxe om folkeskolereformen
Trine Henriksens indlæg i byrådet 19. marts ved vedtagelsen af den lokale implementering af folkeskolereformen
Enhedslisten kan se flere positive elementer i folkeskolereformen – valgfag, lektiecafe, mere bevægelse, fokus på afveksling i skoledagen og anderledes undervisningsformer.
Men det opvejer ikke de negative sider – lange skoledage, øget faglig opdeling, mulighed for eliteklasser, og først og fremmest det problem, at den øgede undervisning sker på bekostning af lærernes forberedelsestid.
Folkeskolereformen er imidlertid en realitet, og her skal vi tage stilling til den lokale implementering i Gladsaxe. Derfor har vi valgt at forholde os konkret til, hvilke dele af det vi kan støtte, hvilke dele vi ønsker forbedret eller ændret, og hvilke dele vi slet ikke kan støtte. Derfor en række ændringsforslag. Og derfor stemmer vi henholdsvis for og imod til de konkrete indstillinger, afhængig af indholdet.
Flere undervisningstimer – mindre forberedelsestid
Enhedslisten har længe arbejdet for flere undervisningstimer – men det var i en situation, hvor mange skoler kæmpede med bare at komme op på det vejledende timetal. Reformen vil betyde betydelige længere skoledag for mange børn, og vi stiller spørgsmålstegn ved effekten af flere timer, hvis det sker på bekostning af forberedelsestiden. Altså kvantitet frem for kvalitet!
Der er ganske vist mange fine tanker om nye undervisningsformer. Men det tager betydelig længere tid at forberede undervisning med inddragelse af pædagoger og eksterne parter.
Derfor er det store spørgsmål fortsat, om ressourcerne svarer til de mange nye opgaver. Og hvis de ikke gør, så falder alle de fine ord og intentioner til jorden med et brag.
Derfor forslag om færre undervisningstimer for den enkelte lærer.
Mindre tid til fritidslivet
De længere skoledage modsvares af kortere åbningstid i SFO og klub. Det er en nedprioritering af fritidspædagogikken, som samtidig kan betyde, at flere børn meldes ud, trods de nedsatte takster. Det finder vi stærkt problematisk. Mange børn har brug for dette skifte i løbet af en lang dag. Særligt børn, som har det svært i skolen.
Understøttende undervisning og pædagoger i undervisningen
Nyt begreb. Usikkert hvad det skal indeholde, især på de højere klassetrin. Når man læser, hvad den understøttende undervisning skal indeholde, så virker det meste meget undervisningsorienteret. Alligevel skal pædagoger stå for 65 procent af timerne. Det finder vi er for meget.
Derimod ser det ud til, at der er skåret en del pædagogtimer væk i børnehaveklassen. Ganske vist flere lærertimer, men det samlede antal timer med to voksne er reduceret. Det synes vi er skidt.
Vi er ikke imod pædagoger i skolen og erkender behovet for at skabe sammenhængende fuldtidsjob, hvis vi ikke skal miste pædagoger i fritidsdelen – men der er ikke fremlagt faglige argumenter for den foreslåede fordeling i forhold til undervisningen.
Derfor forslag om, at fordelingen mellem lærere og pædagoger skal være 50 procent til hver. Og forslag om flere pædagogtimer i børnehaveklassen.
Arbejdstidsregler og lockout
Med lovindgrebet i lockouten blev arbejdstidsreglerne afskaffet og erstattet af lov 409. Hård tone fra KL under lockouten, mangel på tillid. Det bliver en stor udfordring at skabe engagement blandt lærere for at gå positivt ind i arbejdet med reformen.
Forslaget indebærer stort krav om tilstedeværelse og en meget lille pulje til fri disponering, som også skal bruges til møder, lejrskoler m.v. Andre kommuner har indgået lokale arbejdstidsaftaler, med reduceret krav til tilstedeværelse, større fleksibilitet og loft over det ugentlige undervisningstimetal. Håber, at der kan opnås noget lignende her.
Centralisering
Med udspillet sker der en stor centralisering, hvor beslutninger flyttes fra skolerne. Vi mener, at der bør være større mulighed for lokale tilpasninger, både af skoledagen og anvendelsen af ressourcer til eksterne parter. 2,5 procent af lønbudgettet til eksterne parter – musik og billedskolen, idrætsforeninger mv. – er en stor del.
Derfor forslaget om, at skolerne selv kan fastlægge disse ting lokalt.
Positive ændringer som følge af høringen:
- Færre undervisningstimer for den enkelte lærer i forhold til udspillet.
- Mulighed for alternativ placering af sjette ferieuge.
- GXU beholder de frigjorte ressourcer fra de ekstra undervisningstimer.
- Ugentlig elevsamtale er droppet til fordel for et mål om kontinuerlig feedback.
Klasselærerfunktionen
Vi mener, at det er vigtigt at bevare klasselærerfunktionen. Ikke kun den del, der handler om god kontakt med den enkelte elev, men også ansvaret for det sociale fællesskab i klassen som helhed.
Valgfag i modersmålssprog
Mulighed for sprogvalgfag indenfor de store indvandrersprog i kommunen. Forslag fra Integrationsrådet. Succes med dette på skoler i Islington, London.
Pædagoger i specialundervisningen
Før 100 procent lærere, nu 25 procent pædagoger. Vigtigt, at disse har specialpædagogik som kompetence – ikke i 2020, men med det samme.
