Enhedslisten foreslår, at byrådet på sit møde onsdag den 21. juni 2023 vedtager at genåbne sager, hvor kommunen har givet kontanthjælpsmodtagere en skærpet sanktion for ikke at “stå til rådighed for arbejdsmarkedet”. Forslaget stilles på baggrund af en landsdækkende undersøgelse fra Ankestyrelsen, som har vist, at 85% af sanktionerne ville være blevet omgjort, hvis de var blevet anket.
I Gladsaxe var der to sager med i undersøgelsen, og de ville begge være blevet omgjort. Begge sager har været revurderet og sanktionen er ophævet, og der er også sat nogle andre ting i gang, som virker fornuftige.
Der er tale om en meget udsat gruppe borgere, og når så mange sager ville være blevet omgjort, så er der nok også flere sager i Gladsaxe, hvor der er blevet givet en uretmæssig sanktion. Derfor foreslår Enhedslisten, at alle sager siden 2020 genåbnes, så sagerne kan blive vurderet igen – også af hensyn til borgernes retssikkerhed.
Læs mere om sagen:
- Se Enhedslistens forslag på kommunens hjemmeside
- Læs om Ankestyrelsens praksisundersøgelse på kommunens hjemmeside