Trine Henriksens tale til SF og Enhedslistens 1. maj i Gladsaxe 2021
Så er det igen tid til at fejre 1. maj. Desværre en virtuel 1. maj endnu engang. Jeg havde ellers glædet mig til vores traditionsrige arrangement på Buddinge Skole og til at mødes med gamle venner i Fælledparken. Til at opleve det fællesskab, som 1. maj betyder for mig, og mange andre. Det bliver så forhåbentlig til næste år!
Klimakrisen kræver også fælles handling!
Det er samme parole, som vi brugte sidste år, og den er desværre kun blevet mere aktuel i det år, som er gået.
For mens regeringen i forhold til coronakrisen er gået foran og har vist handlekraft ud fra et klart forsigtighedsprincip (hvis vi lige ser bort fra mink-sagen) – så kan man desværre ikke sige det samme i forhold til klimakrisen.
Det er, som om regeringen slet ikke har forstået, hvor alvorlig situationen faktisk er!
Det var en stor sejr, at det lykkedes at få regeringen med til at vedtage klimaloven med det helt nødvendige mål om 70 % CO2-reduktion i 2030. Men de handleplaner, som skulle sikre den reduktion, er indtil nu helt utilstrækkelige.
Det gælder ikke mindst trafikområdet, hvor udspillet til ny infrastrukturplan med udbygning af motorvejsnettet er helt katastrofalt. Og forhandlingerne om et af de andre helt centrale områder, landbruget, er udskudt flere gange.
Og det med utilstrækkeligheden er ikke bare noget, som vi siger.
I marts konkludere Klimarådet i sin statusrapport, ”at regeringens samlede klimaindsats ikke anskueliggør, at klimalovens 70-procentsmål i 2030 nås”. Frem for alt kritiserede de, at en stor del af indsatsen er baseret på forventninger til fremtidige teknologier, selv om der er stor risiko for, at det ikke bliver til virkelighed.
På baggrund af Klimarådets rapport, har Enhedslisten krævet genforhandling af handleplanerne. For det er ikke nødvendigt at vente på nye teknologier. Vi har allerede nu de nødvendige redskaber til at nå målet i 2030. Så kan vi bruge de nye teknologier i de næste skridt.
Nogle af de mest nærliggende er:
- Indførelse af CO2-afgift
- Massive investeringer i at forbedre den kollektive trafik og sænke priserne – i stedet for investering i motorveje
- Udtage landbrugsjord fra dyrkning, først og fremmest lavbundsjorde, samt at reducere husdyrbestanden
- Langt hurtigere udfasning af benzin- og dieselbiler.
I Gladsaxe har vi netop vedtaget en Strategi for Grøn omstilling, med særligt fokus på trafik, energi og cirkulær økonomi, og selvfølgelig med et lokalt mål om at reducere CO2 med 70% i 2030.
Det er rigtig godt. Jeg synes, at der er kommet en langt større forståelse i byrådet for klimakrisens alvor. Et eksempel er, at der for første gang er et konkret mål om at nedbringe biltrafikken.
Til efteråret skal vi i gang med den første handleplan. Det ser jeg frem til, og Enhedslisten har masser af konkrete forslag!
Sidste år i marts afholdt Enhedslisten et arrangement i Bibliografen, hvor vi viste Ken Loach-filmen ”Sorry, we missed you”.
I filmen følger man en familiefar, der efter lang tids arbejdsløshed får job som pakkebud. Men firmaet benytter en smart finte, så han ikke bliver ansat, men betragtes som selvstændig chauffør, der blot har indgået en kontrakt med firmaet. Som selvstændig chauffør skal han selv købe en varevogn. Der er ikke noget med 37 timers arbejdsuge eller løn under sygdom! Tværtimod skal han selv betale en afløser, hvis han ikke kan passe en vagt. Alligevel styrer firmaet hans arbejde, med stramme tidsplaner for levering, som han får bøder for at overskride.
Det er ubærligt at se filmen til ende og se, hvordan disse forhold langsomt nedbryder hele familien.
Desværre er det ikke ren fiktion. Det er virkelighed, og disse måder at omgå ordnede arbejdsforhold på er også på fremmarch i Danmark, fx med Uber og Volt-budene. Og ikke mindst det seneste eksempel med Nemlig.com, der benytter samme trick med ”selvstændige” chauffører. Og hos nemlig.com er det ikke bare chaufførerne, men også de ”rigtige” ansatte på lageret, der arbejder under helt uacceptable og stressende forhold.
Sådanne forhold undergraver alle de rettigheder, som fagbevægelsen har kæmpet hårdt for at opnå, og det skal vi selvfølgelig gøre alt for at gå op imod!
3F gør et stort arbejde for at organisere Volt-budene, og deres strejke for nylig er et vigtigt skridt for at opnå bedre forhold.
Et andet vigtigt skridt er, at kommuner og andre offentlige institutioner stiller krav om ordentlige arbejdsforhold, når de laver indkøbsaftaler – og sikrer, at de bliver overholdt!
I Gladsaxe har vi fået indført sådanne krav i indkøbsaftalerne, og vi er en af de mange kommuner, som har indkøbsaftale med Intervare A/S, som ejer Nemlig.com. Derfor har jeg rejst spørgsmål i byrådet om denne indkøbsaftale. For hvis ikke kommunen kan få garantier for, at vores klausuler bliver overholdt, så må vi true med at afbryde kontrakten. Mit håb er, at udsigten til at miste en række store kommunale kunder, inklusive Københavns Kommune, kan tvinge virksomheden til at indføre ordentlige arbejdsforhold!
Det ville være en rigtig vigtig sejr!
Men vi må også se årsagerne: Hvordan er det kommet så langt ud? Hvordan kan virksomhederne få folk til at arbejde på de vilkår?
Det er der selvfølgelig flere grunde til. En af dem er fattigdom. Ikke kun i andre lande, men også herhjemme. De sociale ydelser er ikke længere tilstrækkelige til at opretholde en ordentlig tilværelse. Det gælder især den ekstremt lave integrationsydelse og de lave kontanthjælpssatser for unge under 30 år.
De stramme krav til beskæftigelse og selvforsørgelse til udlændinge for at opnå varig opholdstilladelse eller statsborgerskab, kan også være med til at bringe folk i en desperat situation, hvis de bliver arbejdsløse.
Kort sagt: Det er i høj grad love og regler i vores samfund, som gøder jorden for disse elendige arbejdsforhold!
Derfor er det selvfølgelig også en klar, politisk opgave for fagbevægelsen og venstrefløjen at modarbejde de love og regler, som undergraver den sociale tryghed for os alle sammen.
Forhåbentlig vil genåbningen af samfundet også snart skabe bedre muligheder for de brede politiske aktiviteter, som kan skabe et større pres for forandring.
Med det budskab vil jeg ønske jer alle sammen en rigtig god 1. maj!
