Trine Henriksen fra Enhedslisten holdt denne ved byrådets førstebehandling af budgettet den 30. august 2023:
I foråret viste en undersøgelse, at en stor andel af byrådsmedlemmer landet over ikke ønskede, at KL skulle indgå en økonomiaftale med regeringen, hvis den ikke dækkede de stigende udgifter.
Alligevel fik regeringen endnu en gang held med at få afsluttet en aftale med nogle økonomiske rammer for kommuner og regioner, som er helt uansvarlige, fordi de er meget langt fra at dække de reelle udgiftsstigninger.
Derfor er der massive besparelser på vej i de fleste kommuner og regioner. Både på de traditionelle velfærdsområder, på folkeskolen og på den kollektive trafik. Også i Gladsaxe er der alvorlige spareforslag i budgettet, både på børn og ældre.
I den situation var det ret grotesk og provokerende at høre udtalelser fra regeringen om, at ”penge har vi nok af” og løfter om yderligere skattelettelser. Så grotesk, at selv regeringen åbenbart også selv kunne se det, siden de helt uventet i torsdag sendte en ekstra mia. ud til kommuner og regioner. Alt for lidt til at redde situationen mange steder, men dog alligevel noget!
Vi er glade for, at borgmesteren meget hurtigt tilkendegav, at disse ekstra penge – 8,7 mio. kr. i Gladsaxe – skal bruges til at fjerne nogle af de besparelser, som er med i borgmesterens budgetforslag.
I dette budget er der igen afsat flere penge til børn og voksne med særlige behov. Det er både vigtigt og nødvendigt. Det er også vigtigt at fortsætte investeringerne i at iværksætte hjælp tidligere end før, så barnets problemer ikke vokser sig endnu større i ventetiden – og derved behov for en mere specialiseret og dyrere indsats.
Men netop derfor er det også nødvendigt, at vi prøver at finde pengene, uden samtidig at undergrave alt det gode og forebyggende arbejde, der laves i skoler og dagtilbud. Det siger sig selv, at udhuler vi almenområdet endnu mere, end det allerede er, så vil endnu flere børn få brug for ekstra støtte.
Flere af de foreslåede besparelser på børn og ældre har desuden en social slagside, som gør, at de, der i forvejen er udsatte, vil blive ramt ekstra hårdt.
Derfor er det et meget vigtigt mål for os i forhandlingerne at få fjernet de mest kritiske spareforslag i budgettet. Det er der heldigvis også nogle reelle muligheder for.
Her er nogle af de mest alvorlige spareforslag:
36. Fjerne tilskud til frokost i børnehave
Det lyder ikke så slemt, at det ”kun” drejer sig om 300 kr. mere pr. måned, hvor lavindkomstfamilier kompenseres efter reglerne for friplads. Men det forudsætter, at forældrene i hvert eneste børnehus stemmer ja til at bevare den kollektive frokost. Det vil de fleste sikkert også gøre. Men vi kan frygte, at enkelte børnehuse, i de mest udsatte områder, kunne ende med at vælge frokosten fra. Det vil gå ud over de børn, som nok har allermest behov for et sundt frokostmåltid.
Derfor vil vi helst bevare ordningen, som den er, for alle. Men alternativt kunne man overveje at bevare tilskuddet i de børnehuse med størst andel af udsatte familier. Vi har stillet budgetspørgsmål om dette.
37. Færre lejrskoler
Lejrskoler giver så meget til eleverne. Fælles oplevelser, en helt anden måde at lære på, og mulighed for at styrke klassefællesskabet. Det er mulighed for at se elever i andre sammenhænge og få skabt vigtige sociale relationer.
33. Fjerne tid til faglig sparring, 34. Læringscamp og 38. Nedlægge sproggruppe
Fjerner ressourcer fra folkeskolens almene del og til indsatser for elever, som har faglige vanskeligheder på forskellig vis. I forvejen er tiden til sparring og forberedelse af undervisningen blevet beskåret med skolereformen. Dette vil fjerne endnu en bid. Det gør ikke noget godt for undervisningen og undergraver indsatsen for, at flere kan få et godt forløb i folkeskolen.
35. Mindre bemanding i ungecafeer
Unge mistrives i stort omfang. Unge har brug for voksne, som har tid. Og der er brug for voksne til at spotte, om en ung kæmper med særlige problemer, eller er på vej ud i en risikoadfærd.
46. Mindre rengøring i plejeboliger
Beboere i plejeboligerne har ofte endnu færre ressourcer end borgere, der stadig bor i eget hjem. Ikke altid, men ofte. Derfor kan de to grupper ikke sammenlignes. Der er jo en grund til, at der gøres oftere rent hos beboere på plejecentrene.
47. Reducere klippekortspulje på plejecentre og 48. Fjerne klippekortspulje til hjemmehjælpsmodtagere
Klippekortet er et vigtigt tilbud, der giver sociale oplevelser, og giver borgere en lille smule frihed til selv at vælge noget, som de gerne vil have hjælp til. En tur ud at handle, ekstra rengøring, eller hjælp til et særligt besøg.
49. Robotstøvsugere i eget hjem.
Robotstøvsugere er fint som et tilbud, men ikke som tvang. Ikke alle hjem er egnede til støvsugning med en robotstøvsuger. Og ikke alle ældre magter at håndtere robotstøvsugeren, hvis den sætter sig fast et sted eller andet. Regelmæssige besøg af hjemmeplejen, også ”bare” for rengøring, er vigtige i forhold til at spotte, om en borger viser tegn på forringet helbred eller ensomhed.
Heldigvis har vi faktisk mulighed for at forhindre de værste forringelser.
Dels er der de 8,7 mio. kr. fra regeringens ekstra ”gave” til kommuner og regioner, som kom i sidste uge.
Og så har vi også en reservepulje på godt 15 mio., som blev indført i budgettet sidste år, og som netop kunne anvendes, hvis de afsatte beløb på specialområdet ikke var nok. I år er der afsat beløb, som er meget tæt på de forventede merforbrug i år, og derfor tror vi på, at pengene vil række, når indsatserne begynder at få effekt.
Derfor har vi i alt 23,7 mio. kr. til at fjerne forringelser på skoler, dagtilbud, ungeområdet og ældreområdet.
Med dét beløb kan vi fjerne alle de nævnte spareforslag i budgettet. I 2024 vil der endda være en rest på 10 mio. kr., som kunne bruges til at reducere andre spareforslag eller bevares som reserve i 2024.
Man kan selvfølgelig forhandle om, hvilke besparelser man helst vil prioritere at fjerne. Det kunne være åbningstiden i svømmehallen og omlægning af svømmeundervisningen, som har været nævnt. Eller det kunne være at bevare Grønt Idecenter eller reducere besparelsen på kollektiv trafik.
Der er også nævnt andre spareforslag, fx på partnerskabsaftalen med AB, eller fjerne eller reducere tilskud til personalekantinen på rådhuset, som vi også rejste sidste år – ikke fordi vi synes, at det er en god ide, men når man nu fjernede tilskuddet til skolekantinerne. Det kan man alt sammen drøfte i forhandlingerne.
Den vigtigste pointe er, at det faktisk er muligt at undgå en lang række af de foreslåede besparelser, endda uden at overskride servicerammen – hvis der er vilje til det!
Anlægsbudgettet
Det har længe stået klart, at anlægsbudgettet var helt urealistisk højt i forhold til anlægsrammen. Nu er anlægsprojekterne så blevet omprioriteret og spredt ud over en 15-års periode. En del af omprioriteringerne kan være fornuftige nok. Men man kan spørge sig selv, om det giver mening, når projekter skydes til 2033. Hvor meget kan der ikke nå at ske i den periode?
Et par ting springer i øjnene her. Først og fremmest Ringbo-projektet, hvor den nye skole i sig selv beløber sig til over en halv mia. Atletikhallen knap 200 mio. og trafikale omlægninger afledt af dette på 50 mio. – og det er uden stiforbindelsen, som er budgetteret til 120 mio. Det sidste er et rigtigt fornuftigt projekt, som burde være igangsat langt tidligere (og måske lidt billigere). Men ellers er der ikke meget godt at sige om Ringbo-projektet, som ud over at være meget dyrt også kan sammenlignes med at skulle mase en fod ned i en sko, der er 2-3 numre for lille!
Der er en enormt misforhold imellem de mange store beløb til nybyggerier, samtidig med at trafikprojekter til at nå klimamålene i Strategi for grøn omstilling, om 25 % flere cyklister og 10 % mindre biltrafik, skal realiseres indenfor de faste puljer på trafikområdet. Primært puljen til cykelstier, trafiksanering og motionsruter på 7,6 mio. årligt.
Klima, miljø og trafik
Dette budget giver ikke plads til mange forslag til nye aktiviteter. Men der er dog kommet noget med. Det er fx meget positivt for biodiversiteten, at der er afsat penge til kvæggræsning i Radiomarken.
Men ellers er det ret sparsomt, når det kommer til klimaindsatsen og målene for grøn omstilling.
Der er behov for et større budget på trafikområdet. I 2024 er budgettet meget presset, men allerede i 2025 og frem er der betydeligt mere råderum indenfor servicerammen, så der kunne godt afsættes mere fra 2025.
Vi bør også afsætte budget til at opgradere indsatsen for solceller og en budgetnote om at etablere et kommunalt solcelleselskab.
Vi ser frem til budgetforhandlingerne, hvor vi håber, at vi kan nå frem til et budget, hvor de alvorlige nedskæringer er fjernet.
Læs mere:
- Referat af byrådsmødet – Gladsaxe Kommunes hjemmeside (ny side)
- Borgmesterens budgetforslag – Gladsaxe Kommunes hjemmeside (pdf)
- Enhedslistens politik for Gladsaxe
Enhedslisten: Budgetberegninger af mulige omprioriteringer indenfor rammen
| Beløb i 1000 kr. | 2024 | 2025 | 2026 | 2027 |
|---|---|---|---|---|
| Regeringens ekstra pulje | -8.700 | -8.700 | -8.700 | -8.700 |
| Reservepuljen (vedtaget i budget 2023-26) | -15.000 | -15.000 | -15.000 | -15.000 |
| Finansiering i alt | -23.700 | -23.700 | -23.700 | -23.700 |
| 33. Fjerne tid til faglig sparring | 2.720 | 2.720 | 2.720 | 2.720 |
| 34. Læringscamp | 990 | 2.380 | 2.380 | 2.380 |
| 35. Mindre bemanding i ungecafeer | 560 | 560 | 560 | 560 |
| 36. Fjerne tilskud til frokost i børnehave | 2.100 | 8.300 | 8.300 | 8.300 |
| 37. Færre lejrskoler | 900 | 2.160 | 2.160 | 2.160 |
| 38. Nedlægge sproggruppe | 400 | 960 | 960 | 960 |
| 46. Mindre rengøring i plejeboliger | 2.750 | 2.750 | 2.750 | 2.750 |
| 47. Reducere klippekortspulje på plejecentre | 2.200 | 2.200 | 2.200 | 2.200 |
| 48. Fjerne klippekortspulje til hjemmehjælpsmodtagere | 522 | 522 | 522 | 522 |
| 49. Robotstøvsugere i eget hjem | 500 | 1000 | 1000 | 1000 |
| Fjernede besparelser i alt | 13.762 | 23.552 | 23.552 | 23.552 |
| Til rest efter fjernede besparelser: | -9.938 | -148 | -148 | -148 |
