– Vi vil ikke være med til at spare på ældreplejen og børn med særlige behov – for at bruge pengene på skattelettelser til erhvervslivet. Derfor er vi ikke med i dette forlig, og det skammer vi os ikke over!
Sådan sagde Trine Henriksen i sin tale ved byrådsmødet den 8. oktober 2014, hvor budget 2015-18 blev vedtaget. Læs hele talen her.
Alle partier – undtagen Enhedslisten – står bag årets budgetforlig.
Man kan også sige det, på den måde, at “Alle partier – undtagen Enhedslisten” mener, at det er vigtigere at sænke udgifter for erhvervslivet end at fastholde serviceniveau på Møllegården og for familier til børn med særlige behov. Eller mener, at der
– ikke er behov for flere ressourcer i ældreplejen
– ikke er behov for bedre normeringer i daginstitutionerne
– ikke er behov for flere ressourcer til inklusion i folkeskolen
– ikke er behov for flere ressourcer i den virksomhedsrettede indsats for at skabe jobs til ledige
– ikke er behov for flere ressourcer til energirenovering og solceller på de kommunale bygninger
Nogle i salen vil sikkert finde disse udsagn urimelig firkantede og forkerte! Og det kan de til dels have ret i. Det er nok ikke alle, der mener det hele. Men det er trods alt den prioritering, som budgetforliget er udtryk for.
Enhedslistens budgetforslag indeholder – selvfølgelig – alle de positive elementer fra budgetforliget, som forligspartierne fremhæver: Borgerrådgiver, pulje til flere daginstitutioner, nye tiltag i forhold til sundhedspleje og tandpleje, videreførelse af klimapuljer…
Men ja, vi vil ikke være med til at spare på ældreplejen og børn med særlige behov – for at bruge pengene på skattelettelser til erhvervslivet. Derfor er vi ikke med i dette forlig, og det skammer vi os ikke over!
Vi lægger ikke skjul på, at vi ønsker en anden prioritering af midlerne. Gladsaxe er en kommune med solid økonomi – det har vi hørt til hudløshed. Derfor er der ingen grund til at skære ned på velfærden.
Nej til forringelser
Budgetudspillet indeholdt spareforslag for 20 mio. kr. Dem har vi gennemgået og taget stilling til.
En del var OK.
En del gik ud over aktiviteter, som vi synes er gode, men også kan erstattes af andre tilbud, og derfor er OK – vel at mærke hvis pengene blev brugt til andre forbedringer. Og det er skattelettelse, vi tænker på her!
Og så var der en mindre del, som var helt uacceptable. Heriblandt nedskæring af personalenormering på Møllegården, og på familier til børn med særlige behov.
Disse to nedskæringer har vi ønsket at få fjernet. I det endelige budget beløber det sig på 1,2 mio., som sagtens kunne findes i budgettet (3 ‰ af driftsbudgettet). Alligevel insisterede borgmesteren/forligspartierne på, at de skulle fastholdes. Hvorfor???
Er det så ikke også et for lille og ubetydeligt beløb at stå fast på for Enhedslisten? Nej!
For som det blev omtalt – med stolthed – ved førstebehandlingen, så har byrådet igennem de sidste 10 år gennemført mange af disse små, “ubetydelige” nedskæringer – eller effektiviseringer, som de kaldes – som samlet set er løbet op i 200 mio. En del af dette beløb er sikkert reelle effektiviseringer. Men en meget stor del er altså reelle velfærdsforringelser, eller opnået ved at presse de ansatte til at løbe stadig stærkere.
Det er en udvikling, som vi ikke støtter, og som vi ønsker at sige fra overfor. Derfor kan vi heller ikke acceptere endnu flere forringelser – uanset at de kan se små ud i det store regnskab – men ikke for dem, det går ud over.
Velfærd frem for skattelettelser
På Gladsaxedagen i Økonomiudvalgets telt kunne borgerne få lov til at vælge, hvordan de ville bruge 10 millioner. Resultatet er meget interessant: 8,7% ville bruge pengene på skattelettelser. Resten ville bruge dem på forskellige velfærdsaktiviteter. Flest ville bruge flere penge på ældreområdet. Derefter kom skoler, idræt og kultur, daginstitutioner, og til sidst mere byliv. Med 173 deltagere er det naturligvis ikke en repræsentativ analyse. Men at borgerne i høj grad prioriterer velfærd frem for skattelettelser, er påvist mange gange.
Ønsker til mærkbare forbedringer på kernevelfærden
Vi er enige i, at der er behov for forbedringer på en lang række områder. Derfor ønskede vi at opnå nogle mærkbare, nye velfærdsforbedringer på nogle af kerneområderne:
- Bedre normering i ældreplejen og i daginstitutionerne
- Flere midler til inklusion og tolærertimer i skolen
- Bedre normering i beskæftigelsesindsatsen
– alt sammen både til fordel for borgerne, som vil få bedre service, og for de ansatte, som vil få en lidt mindre presset hverdag. Det er også en god investering på langt sigt, hvis man vil se det med de økonomiske briller på.
Vores forslag blev blankt afvist, selv om vi fandt finansieringer indenfor rammen. Ja, det var nærmest uhyrligt, at vi kunne finde på at foreslå bedre normeringer på disse områder.
Derfor vil jeg gerne begrunde enkelte forslag lidt mere:
Normering i daginstitutionerne
Når vi ser på daginstitutionerne, så er normeringerne i Gladsaxes institutioner ganske rigtigt i den lidt bedre ende – men det siger desværre ikke så meget! Men dertil kommer, at kommunens faglige krav og ambitionsniveau også meget højt, f.eks. med DAP-projektet. Og desuden har vi en del børn fra socialt dårligt stillede familier, som har brug for, at der bruges lidt mere tid.
Vi fik for nylig en mail fra tillidsrepræsentanterne i daginstitutionerne. De skriver, at Gladsaxe har gode, høje ambitioner, men at det betyder, at mange løber meget stærkt og oplever, at de ikke kan udføre kerneopgaverne optimalt. “Tiden med børnene er presset,” og “flere af de pædagogiske opgaver kræver mere og mere tid til det administrative arbejde med at forberede og dokumentere pædagogikken.”
Optælling i daginstitutionernes i marts 2013 viste, at der i snit var 5-6 vuggestuebørn pr. voksen i tidsrummet fra kl. 12 til 15. I samme tidsrum var der 10-12 børnehavebørn pr. voksen – altså det antal voksne, som faktisk var sammen med børnene. Derfor er der behov for bedre normering, først og fremmest i de socialt udsatte områder.
Inklusion i folkeskolen
Med folkeskolereformen og Lov 409 er tiden til at løfte inklusionsopgaven også blevet mindre. Specialundervisningen er ramt af samme krav om mere undervisning og mindre tid til forberedelse og andre opgaver – til trods for at netop denne elevgruppe kræver bedre forberedelse og mere støtte, når skoledagen er længere og mindre skemalagt, mere tid til forældresamarbejde og faglige drøftelser af indsatsen.
Derfor er der behov for at afsætte et større beløb til inklusionsindsats og tolærertimer, for at ikke en stor del af denne elevgruppe skal blive tabt i reformen.
På samme måde er der gode grunde til forslagene om flere ressourcer til ældreplejen og beskæftigelsesindsatsen. Det vil Flemming og Susanne uddybe senere.
Enhedslistens budgetforslag
Vi har stillet et alternativt budgetforslag, hvor vi har fundet penge til at fjerne de to forringelser på Møllegården og på familieområdet, og hvor vi har afsat flere ressourcer til ældreplejen, dagtilbuddene i de udsatte boligområder, flere tolærertimer til at styrke inklusion i folkeskolen, styrket beskæftigelsesindsats, og mere til energirenovering og solcelleprojekter.
Vi har valgt ikke at fjerne nedsættelsen af kommuneskatten. Ikke fordi vi synes den er meget vigtig, men for at vise, at det også var muligt at lave et mere fornuftigt budget, selv indenfor den betingelse, vi fik stillet: at skattelettelsen stod fast.
Derimod har vi valgt at hæve erhvervslivets dækningsbidrag til 10 promille, som var niveauet indtil sidste år. Erhvervslivet får en god service og må naturligvis også bidrage. Det er da også primært erhvervslivets organisationer, som har fokus på dækningsbidraget.
Derudover har vi fundet finansiering gennem mindre besparelser på kontrol, færre udbud, elbiler, eksterne konsulenter, og ved at flere kommer i arbejde. Samt ved at pædagogiske ressourcer flyttes fra rådhuset ud i institutionerne. Konsulenter er vigtige, men der er sat meget i gang, og lige nu er behovet større ude blandt børnene.
Vores forslag overskrider også servicerammen med 9 mio. Det er helt bevidst, fordi kommunerne de sidste mange år ikke har udnyttet den samlede serviceramme, med det resultat at en del af servicerammen først blev konverteret til anlæg, og derefter blev anlægsrammen så beskåret. Også i år er kommunerne langt fra at opfylde rammen, samlet set. Mindreforbruget koster job og velfærd i kommunerne. Derfor mener vi, at der er en særlig pointe i, faktisk at hjælpe med at udnytte den samlede ramme.
Det er uforståeligt for os, hvorfor det ikke engang var muligt blot at drøfte en mindre overskridelse af rammen, til fordel for borgerne.
Vores forslag hænger sammen. Den gennemsnitlige likviditet er ikke under 250 mio. og en strukturel balance på 198 mio. i det laveste år. Forskellene mellem vores forslag og budgetforliget er ret små på de økonomiske parametre, men der er flere penge til velfærd.
Derfor indstiller vi vores eget budgetforslag til vedtagelse og sætter hvert enkelt punkt til afstemning.
Tak til folk i administrationen for svar på vores budgetspørgsmål. Vi har fået meget, vigtig information fra de fleste svar. Og tak for gennemregning af vores forslag.
