Folkets Klimamarch

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
11/10/2019
Kl. 16:00 - 18:00

Sted
Rådhuspladsen

Kategori
Demonstration


KLIMATOPMØDE I KØBENHAVN – NU VISER VI VORES VILJE TIL GRØN OMSTILLING

Borgmestre fra verdens største byer, der sammen repræsenterer over 650 mio. mennesker, mødes i København 10-11. oktober for at forhandle fremtiden for byernes grønne omstilling. Derfor vil Folkets Klimamarch København igen gå i gaderne. Det gør vi:
Fredag den 11. oktober kl. 16:00 på Rådhuspladsen.

Verdens øjne er rettet mod København. Vi har dermed en unik mulighed for at fortælle verden, at byerne skal bidrage til en grøn og retfærdig omstilling. Københavnere kræver dette i solidaritet med dem, som klimakrisen rammer hårdest.

DERFOR GÅR VI

– For at C40 byerne sætter konkrete reduktionsmål for deres klimaaftryk som bygger på Parisaftalens 1,5-gradersmål, samt global klimaretfærdighed.
– For et København, der foretager en omgående omstilling til 100% vedvarende energi uden et uholdbart højt forbrug af importeret biomasse.
– For et København, som viser vejen globalt ved at tage ansvar for at reducere alle drivhusgasudledninger forårsaget af byen og dens indbyggere.

OM OS

Vi er et lille netværk af borgere med forskellig baggrund og erfaring med græsrodsarbejde og mobilisering. Vi er drevet af en følelse af ansvar for at bevæge verden i en mere social retfærdig og miljømæssigt bæredygtig retning. Vi samarbejder med danske og internationale organisationer, der arbejder for samme mål.

Arrangør

Folkets Klimamarch København

Læs mere

https://www.facebook.com/events/530438764428898

https://www.klimamarchkbh.com/