Regeringen har vedtaget at nedlægge landets jobcentre og vil samtidig spare tre milliarder kroner årligt. Der er meget overflødig kontrol og bureaukrati i den nuværende beskæftigelsesindsats, som sagtens kan undværes. Men det er helt urealistisk at forbedre beskæftigelsesindsatsen ved at spare tre milliarder. Enhedslisten vil kæmpe imod besparelser på den socialpolitiske beskæftigelsesindsats.
Det kræver flere resurser og socialfagligt uddannede medarbejdere at hjælpe udsatte grupper; kontanthjælpsmodtagere, sårbare unge, langvarigt syge og de mennesker, som ikke kan arbejde på fuld tid på grund af psykisk diagnose eller fysisk handicap – noget som vi alle kan blive ramt af i løbet af livet.
Ledigheden er lav, og arbejdsgiverne, både private og offentlige, skriger på arbejdskraft inden for mange områder. Samtidig har vi arbejdsløse dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og indvandrere/flygtninge på meget lave offentlige ydelser, som ikke kan få et arbejde. Dette problem skal løses ved hjælp af reel uddannelse og opkvalificering, i stedet for meningsløs aktivering.
Borgerne skal kunne få hjælp, rådgivning og sparring fra sagsbehandlere med stærke faglige og personlige kompetencer. De skal orienteres om deres muligheder og rettigheder, og om hvordan de kan bruge dem til at komme nærmere deres mål.
Også den store gruppe af mennesker med et fysisk eller psykisk handicap har svært ved at få et job. Mentorstøtte, personlig assistance og hjælpemidler skal være en rettighed for denne gruppe, hvis man har behov for det. Og virksomhederne skal vejledes i mulighederne for at ansætte folk med handicap, om indretning af arbejdspladser med videre.
Enhedslisten vil arbejde for:
- Jobformidling, hvor der ikke blot er fokus på virksomhedernes behov, men også på de lediges behov for en reel chance, der ofte kræver opkvalificering gennem ordinær uddannelse eller efteruddannelse.
- At der igangsættes tidlige og hurtige indsatser for at hjælpe og vejlede de målgrupper, bl.a. indvandrere og flygtninge med ikke-vestlig baggrund, der bliver ramt af kontanthjælpsreformen og loven om arbejdspligt, nytteindsats og særlig tilrettelagt nytteindsats.
- At bekæmpe diskrimination og fattigdom ved at hjælpe til lønnet arbejde, mere sprogundervisning og opkvalificering.
- At der etableres flere reelle jobs i den kommunale service, som kan træde i stedet for nyttejobs, så mennesker ikke skal tvinges ud i nytteindsatser uden løn.
- At der sker hurtigere afklaring til flexjob eller førtidspension for kontanthjælpsmodtagere, der ikke kan påtage sig et fuldtidsarbejde.
- At fastholde og styrke forebyggelses -og hjælpeindsatsen for sårbare unge mellem 15 og 29 år, når det gælder uddannelse, job og efterværn.
- At der ændres på praksis og sagsbehandling, så mængden af ankesager fra borgere med en sag i jobcentret nedbringes.
- At der oprettes håndværksafdelinger til kommunens egne serviceopgaver, hvor der også kan oprettes praktikpladser.
- At etablere flere socialøkonomiske virksomheder som en strategi for et rummeligt arbejdsmarked, der kan tilbyde job til voksne med fysiske, psykiske eller sociale handicaps.
- En seniorpolitik, der med nedsat arbejdstid, flere omsorgsdage eller lignende kan fastholde ældre ansatte på jobbet, hvis de ønsker det.
6. Tryghed for alle ← → 8. Fælles opgaver skal løses i fællesskab