4. Bedre vilkår for familier og børn

Børns trivsel og udvikling er et fælles ansvar for forældre, kommune og personale i institutioner og skoler. Men det er byrådets opgave at sikre, at der er gode rammer for kvalitet i pædagogik og undervisning. Gode generelle tilbud, suppleret med god og tilstrækkelig støtte til særligt udsatte familier, er en vigtig investering i fremtiden – både socialt og økonomisk.

Gladsaxe har gode skoler og daginstitutioner, men et flertal i den nuværende byrådsgruppe ønsker meget store daginstitutioner på bekostning af de små. Enhedslisten ønsker i stedet at sikre, at der findes forskellige typer af dagtilbud.

Vi ønsker større lokalt, professionelt og fagligt råderum til at tilrettelægge undervisningen og det pædagogiske arbejde og mere tid til de pædagogiske opgaver i stedet for unødvendig og tidskrævende dokumentation.

4.1. Daginstitutioner

Det er en forudsætning for børns udvikling og trivsel, at der er nok personale hele dagen og en høj andel af fagligt uddannede. Gladsaxe har såkaldte minimumsnormeringer, men i virkelighedens verden er der endnu et godt stykke til målet om max. 3 børn pr. voksen i vuggestuen og max 6 børn pr. voksen i børnehaverne. Enhedslisten vil arbejde for reelle minimumsnormeringer, hvor kun det personale, der faktisk er sammen med børnene, tæller med i normeringen.

Kravet om minimumsnormeringer har dog medført, at der er ansat mere personale i dagtilbuddene de senere år. Det er positivt. Til gengæld er andelen af pædagoger faldet, fordi der er store rekrutteringsudfordringer. Derfor vil Enhedslisten styrke indsatsen for at opkvalificere ufaglært personale i dagtilbuddene samt tiltrække allerede uddannet personale til vores institutioner. Midlerne kan fx være fleksibilitet i arbejdslivet, løn under uddannelse, gode praktiksteder og bedre arbejdsmiljø.

I den kommende byrådsperiode vil Enhedslisten arbejde for:

forberedelsestid til alle pædagoger i dagtilbud – kvalitet kræver, at det prioriteres.
at det sikres, at flere pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter kan tage merituddannelsen sideløbende med deres arbejde.
at der bevares og etableres flere små daginstitutioner med 4- og 6-børnsgrupper, som alternativ til de mange store, nybyggede institutioner.
at der etableres flere skovgrupper, udflytterstuer eller skovbørnehaver.
at den kommunale dagpleje styrkes og udvides, bl.a. med flere resurser til målrettet efter- og videreuddannelse og rekruttering af nye dagplejere i fx Søborg, hvor dagplejen næsten ikke er repræsenteret.
at der tilknyttes socialrådgivere til institutionerne for at skabe bedre muligheder for at hjælpe børn, der er udsat for omsorgssvigt eller har brug for tidlig indsats.
pædagogstuderende tilknyttes uddannelseshuse, hvor der er eksperter i praktikvejledning og som kan rumme, at de studerende får tid til refleksion og til at trække sig fra den øvrige normering.
mere efteruddannelse og faglig specialisering for kommunens sundhedsplejersker og ammevejledere.
at forældredemokratiet i daginstitutioner og skoler styrkes og i højere grad høres lokalpolitisk frem for blot skinhøringer.
at eksisterende små, veldrevne institutioner renoveres, så de lever op til nyere energikrav og sikrer et godt inde- og udemiljø for børn og personale.

4.2. Folkeskolen

Vores samfund stiller store krav til børn og unges selvstændighed, kreativitet, samarbejdsevne og faglige viden. Det skal afspejles i såvel undervisningen, som skolens fysiske rammer.

Enhedslisten har tillid til, at det er på de enkelte skoler, man, ud fra kendskabet til skolens elever og i dialog med forældrene, bedst afgør, hvad der er den optimale undervisningsform. Vi vil modarbejde den centraliserede målstyring og det alt for ensidige fokus på målbare resultater og tests. I stedet for vil vi give lærerne bedre tid til forberedelse.

Erfaringerne med indførsel af co-teachere i Gladsaxes skoler er positive. Co-teaching giver mulighed for en mere differentieret og inkluderende undervisning. Enhedslisten bakker derfor op om, at der ansættes flere fuldtids- og deltids-co-teachere. Men co-teaching må ikke blive en undskyldning for ikke at give målrettet støtte til de børn, som har særlige behov.

Enhedslisten ønsker at se nuanceret på brugen af iPads og pc’er i skolen. På den ene side deler vi mange forældres og fagfolks bekymring for, at skærmene er kommet til at fylde for meget. På den anden side anerkender vi, at IT er kommet for at blive. Rigtigt anvendt, kan iPads og pc’er være et godt redskab til kreativ, varieret og motiverende undervisning. Vi mener iPads skal ud af børnehaveklassen, og at de i de øvrige klasser kun skal bruges, hvor det giver pædagogisk og didaktisk mening. Men frem for alt for firkantede, centrale retningslinjer ønsker vi på den enkelte skole at styrke dialogen mellem lærerne indbyrdes og mellem lærere og forældre om den rigtige brug af IT

Når Gladsaxes skoler skal renoveres, skal klasselokaler og andre faciliteter tilpasses til moderne undervisningsformer, med plads til arbejde i mindre grupper, projektarbejde og inddragelse af de udendørs rammer.

I den kommende byrådsperiode vil Enhedslisten arbejde for:

flere to-lærertimer.
at der tildeles flere resurser til klasser med børn med behov for særlig støtte og mere efteruddannelse af lærere og pædagoger.
at lærere og pædagoger får mere forberedelsestid og større medbestemmelse på de pædagogiske og didaktiske metoder, der anvendes i undervisningen.
at der oprettes en pulje til faglig efteruddannelse af lærere og pædagoger.
at der planlægges efter klasser på højst 23 elever, og at klassestørrelser på over 24 elever skal medføre ekstra lærertimer.
styrkelse af SFO’er og klubber, nu hvor skoledagen er blevet kortere.
flere resurser til klasseudflugter og lejrskoler, der ikke indbefatter egenbetaling, men skal gavne fællesskabet og glæden ved at gå i skole.
at flere lærere får efteruddannelse i faget dansk som andetsprog.
tilbagerulning af besparelserne på børnehaveklasserne, modtagerklasserne og dansk som andetsprog.
at klassestørrelser på over 24 elever skal medføre, at der ikke optages elever fra andre skoledistrikter.
fysiske skolebiblioteker med skolebibliotekarer, der kan inspirere til bedre og mere læsning, og flere fysiske skolebøger i form af klassesæt, som alle skoler kan låne.
genetablering af skolekantinerne på alle folkeskolerne, og dermed tilbagerulning af den udlicitering af madordningen, som hverken elever eller forældre er tilfredse med.

4.3. Børn og unge med særlige behov

Gladsaxe Kommune arbejder med deltagelsesmuligheder for alle. Siden 2022 er der etableret tværprofessionelle teams på alle skoler, bestående af PPR-medarbejdere, børne- og ungerådgivere, familiebehandlere m.m. Målet er at skabe bedre deltagelsesmuligheder og hurtig hjælp, når et barn viser tegn på mistrivsel.

Men mistrivsel blandt børn og unge er desværre også stigende i Gladsaxe. Det samme er udgifterne til børn og unge med særlige behov. Alligevel oplever mange forældre det som en kamp mod kommunen at få den hjælp og støtte, de har ret til. Gladsaxe har da også en alt for høj andel af klagesager, hvor kommunes nej til hjælp ender med at blive omgjort, eller sagen sendes tilbage til kommunen til ny behandling pga. fejl.

Det er et hårdt pres på familien, når et barn har behov for ekstra støtte i dagligdagen på grund af fysiske eller psykiske handicap. Derfor skal det gøres nemmere at søge og få bevilget den nødvendige støtte. Og antallet af forkerte afslag, som ender med at blive omgjort ved klagesager, skal bringes ned.

Inklusion af børn med særlige behov er igen blevet et varmt diskussionsemne. Fra Kommunernes Landsforening ønsker man, at langt flere børn med udfordringer inkluderes i folkeskolen, end det sker i dag. I Enhedslisten er vi tilhængere af en rummelig folkeskole. Inklusion er som udgangspunkt godt. Men det skal ske på baggrund af en kvalificeret, faglig vurdering. Og de rette resurser, i form af ekstra lærere og pædagoger, skal være til stede. Der skal også være mulighed for, at børn med særlige behov kan tages ud af den almindelige klasseundervisning og undervises i små grupper, når der er behov for det.

Vi må også se i øjnene, at der fortsat vil være børn, som har brug for et specialtilbud uden for folkeskolen. At tvinge alle børn, uanset fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, til at starte i folkeskolen, som man nu har besluttet det i enkelte kommuner, er dybt uansvarligt – både over for det enkelte barn, og for skolen.

I den kommende byrådsperiode vil Enhedslisten arbejde for:

at antallet af sager pr. socialrådgiver nedbringes i familieafdelingen og på handicapområdet.
at der anlægges en mere imødekommende politik for støtte til familier, der lever med et enormt pres, fordi deres børn ikke passer ind i den normale daginstitution eller skole.
at sagsbehandlingstiden for tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter bringes ned på maksimalt 8 uger.
at inklusion af børn med særlige behov i almindelige skoleklasser sker ud fra en grundig tværfaglig vurdering.
at der tilknyttes flere lærere og pædagoger, og at de tilbydes relevant efteruddannelse, til støtte for inklusion i folkeskolen.
at specialtilbud fortsat opretholdes til børn, som efter en faglig vurdering har behov for sådanne tilbud.
at der etableres flere gruppeordninger på folkeskolerne.
at der reageres hurtigere ved tegn på mistrivsel, også med et evt. specialtilbud. Jo flere perioder med mistrivsel og nederlag, jo sværere er det at rette op senere.
at der gennemføres forsøg med små klasser med en højere andel af børn med særlige udfordringer, hvor der tildeles ekstra personale, så pædagogik og læring kan tilrettelægges efter disse børns behov (a la NEST-klasser).
at der bakkes op om og etableres flere kultur- og fritidstilbud, hvor børn med særlige behov kan deltage og være en aktiv del af fællesskabet, ligesom Grønnegården fx var for mange børn og unge.
at der arbejdes videre med at etablere (tvær)kommunale alternativer til de dyre, privatinstitutioner, der alt for ofte drives udelukkende af profitincitament.

4.4. Udsatte familier

Når familier presses af en dårlig økonomi, sociale udfordringer eller manglende integration, så går det ud over børnene. Det har alvorlige konsekvenser for børn at vokse op i fattigdom, hvor der ikke er råd til fritidsaktiviteter sammen med andre børn. Det negative fokus på flygtninge og indvandrere modvirker integrationen og øger risikoen for, at unge med minoritetsbaggrund føler sig udstødt af samfundet og tiltrækkes af kriminelle eller radikaliserende miljøer.

Når vi som fællesskab afsætter resurser til at hjælpe udsatte familier, så er det ikke kun en udgift. Det er også en investering i et bedre børneliv, og en hjælp til at børnene kan få en fremtid, som ikke er præget af sociale udfordringer.

I den kommende byrådsperiode vil Enhedslisten arbejde for:

at der sikres en tidlig, forebyggende og inddragende indsats over for udsatte familier, der skal hjælpe familierne og så vidt muligt løse problemer, inden de bliver uoverskuelige.
at udbygge familierådgivningen til de mest truede familier – rådgivningen skal fokusere på hele familien, så familien kan få bedre muligheder for en positiv udvikling.
at der gøres en særlig indsats for at skabe tilbud, der især inddrager unge med minoritetsbaggrund i et positivt fællesskab.
at etablere flere tilbud til udsatte familier, så effekten af de lavere ydelser modvirkes, fx gratis morgenmad i skolerne, fripas til fritidsaktiviteter og til betalte aktiviteter i skoleklubber og Ung i Gladsaxe.
udvidelse af fritidspasset, så det dækker kontingent og deltagergebyrer for flere typer af sports- eller fritidsaktiviteter, også selvom disse ikke ligger i Gladsaxe.
at det gøres lettere for økonomisk belastede familier at søge om tilskud til specifikke udgifter, fx tandlægeregninger, tablets eller computere til skolebrug og lignende.
at fjerne eller nedbringe den ”usynlige” brugerbetaling i skole- og fritidsordninger, fx udgifter til lejrskole, IT-udstyr, kantine eller lignende.

3. Et bedre bymiljø ← → 5. Kultur og idræt