Ældrestyrkens fane

Skovturen aflyst

Ældrestyrkens skovtur er desværre aflyst denne gang på grund af corona-epidemien.

Vi håber at kunne lave lidt mere fest og fornøjelse senere på året, når forholdene forhåbentlig har normaliseret sig. Vi planlægger at kunne gennemføre vores møde torsdag den 24. september 2020, hvor vi meget aktuelt har sat Sundhedshuset i Gladsaxe på programmet med vores byrådsmedlem Michael Dorph Jensen som oplægsholder. Du kan læse om Sundhedshuset i det sidste nummer af  ”60+” fra kommunen. Vi mødes som sædvanlig i Seniorklubberne, Høje Gladsaxe kl. 12.00 til  frokost, kaffe og kage, og så skal der ellers snakkes og hygges, så vi får indhentet noget af alt det forsømte. Hav det godt alle sammen, nyd sommeren og den herlige natur, som nu står i fuldt flor, og pas rigtig godt på jer selv.

Mange hilsener fra Tovholderne i Ældrestyrken