20. Demokratiske rettigheder for borgere og ansatte

For Enhedslisten er det helt afgørende, at alle borgere betragtes og behandles som fuldgyldige medlemmer af samfundet. Både når det gælder lige ret mellem kvinder og mænd og mellem danskere og borgere med anden etnisk baggrund, eller andre minoriteter. Forskellighed er en ressource, som vi skal blive langt bedre til at drage fordele af.

Borgerne oplever nedskæringer på centrale velfærdsområder. De ansatte oplever dårligere arbejdsvilkår og ringere muligheder for at yde den gode service, som vi alle ønsker. Dette til trods for, at den offentlige sektor – også Gladsaxe Kommune – er vokset, og der bruges flere penge end nogensinde før. Forklaringen er, at pengene i høj grad er brugt til øget kontrol og bureaukrati. Det er resultatet af årtiers privatiseringer, udliciteringer og indførelse af konkurrence som styringsredskab i den offentlige sektor.

Samtidig er det kommunale selvstyre – og dermed borgernes mulighed for at få indflydelse på kommunalpolitikken – reduceret gennem centralisering af beslutningsprocesser og stram styring af kommunens økonomi via aftaler i Folketinget. Det bliver en stor opgave at vende den udvikling.

Enhedslisten vil arbejde for:

  • at kommunen i alle sammenhænge gør en aktiv indsats for at fremme ligestilling og bekæmpe diskrimination, bl.a. ved efteruddannelse til undervisere om antidiskrimination og kønnet mobning
  • at ressourcerne flyttes fra kontrol til flere ansatte beskæftiget med omsorg, uddannelse og pleje
  • at provenuet fra fornuftige effektiviseringer bruges til at forbedre velfærd og arbejdsvilkår i stedet for skattelettelser og nedskæringer
  • at borgerne får langt mere direkte indflydelse – ikke kun i forældrebestyrelser og brugerbestyrelser, men også via lokale folkeafstemninger, lokalråd og ikke mindst tidlig og reel inddragelse i budgetprocessen
  • at der etableres flere lokaler til møder for kommunens borgere, ansatte og politiske partier
  • at medarbejderne aktivt inddrages i beslutningsprocesserne og udviklingen på deres område, f.eks. via selvstyrende grupper
  • at især unge gøres særligt opmærksom på høringssager, der har relevans for dem. Dette kan ske ved at rette systematisk henvendelse til folkeskoler og ungdomsuddannelser, når relevante emner sendes i høring, så de unge gennem eksempelvis samfundsfagsundervisning guides til selv at bidrage og involvere sig i kommunens udvikling
  • at borgerrådgiveren opnormeres til en fuldtidsstilling, da den i dag er en delt funktion mellem borgerrådgiver og databeskyttelsesrådgiver.