Det er et hårdt pres og stiller store krav til forældrene i en familie, når et barn har behov for ekstra støtte i dagligdagen på grund af fysiske eller psykiske handicap. Det skal gøres så nemt som muligt at søge og få bevilget den rigtige og nødvendige støtte, så familiens ressourcer kan bruges på at skabe en tryg hverdag i stedet for at skulle kæmpe mod stive systemer. Uanset om hjælpen består i fysiske hjælpemidler, kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, pædagogisk støtte, aflastningsophold eller andet, skal den bidrage til at give familien overskud til et aktivt liv på barnets og familiens betingelser på samme måde som andre.
Det er en målsætning for den nuværende og tidligere regeringer, at folkeskolen skal inkludere flere børn med behov for særlig støtte. Det er som udgangspunkt positivt, men inklusion af børn med særlige behov skal ske på baggrund af en tværfaglig vurdering, der medtager skolemæssige, pædagogiske og psykiatriske kompetencer. Det er altafgørende at sikre de nødvendige ressourcer for at tilbyde en undervisning, som imødekommer og kompenserer de særlige behov hos elever, der tidligere blev undervist i specialklasser. De nødvendige ressourcer vil ofte være ekstra lærere eller pædagoger, efteruddannelse og muligheder for, at elever med psykiske handicap trækkes ud af den almindelige klasseundervisning og undervises alene eller i mindre grupper. Denne slags ressourcer er nødvendige for at sikre barnet en god udvikling, både fagligt og socialt. Det må også erkendes, at nogle børn og unge har så store psykiske eller fysiske udfordringer, at de ikke kan opnå det bedste udbytte i en normal skoleklasse, og at omfattende specialundervisning er den eneste mulighed for udvikling gennem uddannelse.
Enhedslisten vil arbejde for:
- at antallet af sager pr. socialrådgiver nedbringes på handicapområdet, og at der anlægges en mere imødekommende politik for støtte til familier, der i forvejen oplever mange begrænsninger i hverdagen
- at inklusion af børn med særlige behov i almindelige skoleklasser sker ud fra en grundig tværfaglig vurdering, og at specialundervisning og egentlige specialklasser opretholdes til de elever, der ikke er egnede til undervisning i normale skoleklasser
- at der afsættes flere lærere og pædagoger til støtte for inklusion i folkeskolen, både i form af flere ressourcer og mere efteruddannelse
- at der reageres hurtigere ved tegn på mistrivsel, også med et evt. specialtilbud. Jo flere perioder med mistrivsel og nederlag, jo sværere er det at rette op senere
- at der gennemføres forsøg med små klasser med en højere andel af børn med særlige udfordringer, hvor der tildeles ekstra personale, så undervisningen også kan tilrettelægges efter disse børns behov
- at der bakkes op om og etableres flere kultur- og fritidstilbud, hvor børn med specialbehov kan deltage og være en aktiv del af lokalfællesskabet.