Lørdag den 11. september inviterede Enhedslisten til tre koncerter i Rådhusparken, og mange gladsaxeborgere tog trods det lidt ustadige vejr imod invitationen.
Arrangementet bestod, som titlen antyder, af tre musikalske indslag og nogle politiske taler til at binde dem sammen. Den første koncert stod Mizgin Duo for, hvor Mizgin med sin imponerende stemme gav en fantastisk indgang til den kurdiske folkemusik blandet med andre genrer.
Den anden koncert var med Klezmofobia, hvor Channe fik hevet folk op af stolene til en gang kædedans.
Been In Bloom, der er et lokalt ungdomsband, sluttede arrangementet af med energisk alternativ rock.
Mellem koncerterne bandt de politiske indslag ved folketingsmedlem Søren Søndergaard, samt byrådskandidaterne Trine Henriksen, Michael Dorph Jensen og Shila Pourdeylami på bedste vis det hele sammen.