To eksempler fra ældreområdet viser, hvorfor flertallet i byrådet burde vænne sig af med automatreaktionen og lytte mere til Enhedslistens forslag og ideer.
1. Konkurs i hjemmeplejefirmaet Vitapleje
For et par måneder siden gik den private leverandør af hjemmepleje i Gladsaxe konkurs, og kommunens ansatte måtte i huj og hast overtage opgaverne med kort varsel, for at ingen ældre borgere skulle undvære deres nødvendige hjælp.
Enhedslisten er imod at private skal overtage pleje- og omsorgsopgaver. Men det er desværre et lovkrav, at der SKAL være et privat alternativ til den kommunale hjemmepleje. Derfor forsøger vi naturligvis at opnå de bedst mulige betingelser for borgere og ansatte, når plejeopgaven skal i udbud.
Derfor foreslog Enhedslistens Susanne Yazdanyar i 2014, da opgaven kom i udbud, at der ikke kun skulle findes én leverandør, men to. Dels for at det i tilfælde af konkurs så ville være en mindre gruppe borgere, som kommunen skulle overtage ansvaret for med kort varsel, end hvis der kun var én leverandør. Og dels for at en enkelt leverandør ikke skulle få monopolstatus. Hun foreslog også, at nødkald og sygepleje ikke skulle sendes i udbud (dette var ikke lovpligtigt).
Imidlertid var der på det tidspunkt ingen opbakning vores forslag, som blev nedstemt af alle andre partier i seniorudvalget (S, V, og DF).
18. Udmøntning af ny lovgivning på fritvalgsområdet pr. 1. april 2013 (Åben) – Gladsaxe Kommune
Derfor var det overraskende (og glædeligt), at oplægget fra forvaltningen til det nye udbud nu pludselig indeholdt forslag om, at der skulle vælges to udbydere i stedet for en, og at nødkald og den mere komplicerede sygepleje ikke skulle omfattes af udbuddet. Kun sygepleje, som kan udføres af en sosu-hjælper, vil indgå i det nye udbud.
31. Udbud af praktisk hjælp og personlig pleje, behandling (Åben) – Gladsaxe Kommune
I modsætning til sidst, var der denne gang fuld opbakning i Seniorudvalget til disse forslag!
Valg af to leverandører vil desuden betyde, at der i tilfælde af konkurs hos en af de to leverandører ikke er behov for at gennemføre et nyt tidskrævende udbud, da man stadig vil have én alternativ leverandør. Med andre ord: Hvis man havde lyttet til Enhedslistens forslag i første omgang, kunne man også have sparet tid og penge til dette nye udbud.
2. Urealistisk model til demografisk regulering af udgifterne til ældrepleje
Udgifterne til ældrepleje beregnes hvert år i budgettet ved hjælp af prognoser for den demografiske udvikling (udviklingen i antallet af ældre på forskelligt alderstrin) og en økonomisk model for, hvordan udgifterne pr. ældre vil udvikle sig. Den økonomiske model revurderes hvert tredje år, og i 2015 blev der derfor forelagt en ny model.
Den nye model tog udgangspunkt i de afholdte udgifter i 2014, hvor udgifterne havde været lavere end tidligere. Med den nye model ville de forventede udgifter pr. ældre borger derfor falde, og budgettet blev derfor korrigeret i overensstemmelse med disse beløb. Reelt var der altså færre penge pr. ældre i 2016 og frem.
Enhedslisten var meget kritiske over for den nye budgetmodel, da vi mente, at udgiftsniveauet i 2014 var for lavt og ikke repræsentativt. F.eks. havde en omlægning af arbejdstiden i ældreplejen medført mange opsigelser, og i 2014 havde man derfor perioder med personalemangel. Samtidig havde et merforbrug i 2013 medført en meget kraftig opbremsning i udgiftsniveauet, med afskedigelser af personale og mere pressede tidsplaner. Samtidig var der i slutningen af 2014 iværksat en plan for at sikre, at den enkelte borger i højere grad fik besøg af nogle faste hjælpere – en plan, som forvaltningen selv påpegede ville kunne betyde lidt større udgifter. Alt sammen forhold, der pegede på, at et budget baseret på udgiftsniveauet i 2014 ville være for lavt.
Susanne Yazdanyar (Ø) udlod derfor at stemme for den nye budgetmodel. I de efterfølgende budgetforhandlinger stillede vi en del spørgsmål til beregningsgrundlaget og forsøgte at få indsat et forbehold i budgetaftalen, hvor det blev understreget, at det var en forudsætning for den nye demografiske beregning, at serviceniveauet skulle være uændret. Det fik vi dog ikke med, da denne forudsætning fremgik af sagen om den nye budgetmodel.
41. Opdatering af ældredemografimodel, behandling (Åben) – Gladsaxe Kommune
Nu viser den første kvartalsopgørelse imidlertid, at der forventes et stort merforbrug på ældreområdet på knap 30 mio. kr. Kun en mindre del af dette har konkrete forklaringer, f.eks. ekstraudgifter i forbindelse med Vitaplejes konkurs. Derfor vil der nu blive beregnet en ny demografimodel, med udgangspunkt i regnskabet for 2015, som skal anvendes i budgettet for 2017-20, i erkendelse af at 2014 ikke var et repræsentativt år.
Vi er naturligvis rigtigt tilfredse med, at man nu er nået frem til samme konklusion, som vi pegede på ved vedtagelsen af den tidligere demografimodel.
Tilbage står dog, at vi naturligvis ikke vil acceptere en evt. reduktion af serviceniveauet i 2016. Derfor må den del af merforbruget, der skyldes konkursen i Vitapleje og demografiberegningen med udgangspunkt i 2014-regnskabet, naturligvis dækkes af kommunekassen, og ikke inden for ældreområdets eget budget.
Prøv at lytte første gang!
I politik er det jo altid en tilfredsstillelse at få ret og at kunne sige “Hvad sagde vi!”. Og den fornøjelse har vi efterhånden oplevet en del gange i byrådet.
Men det ville egentlig være en større tilfredsstillelse, hvis flertallet i byrådet ville vænne sig til at lytte lidt mere til vores forslag og ideer, i stedet for i første omgang nærmest som automatreaktion at afvise alt, hvad der kommer fra Enhedslisten.
