Af Lotte Klein, byrådskandidat for Enhedslisten i Gladsaxe
Jeg er virkelig glad for at få muligheden for at tale her i dag – ikke kun som byrådskandidat for Enhedslisten i Gladsaxe, men også som fagligt aktiv i den fagforening, jeg er medlem af, for i dag er en festdag. En dag, hvor vi fejrer arbejderbevægelsens sejre, hvor vi husker på de kampe, der har skabt vores rettigheder, og hvor vi genoplader kampgejsten til de slag, vi fortsat skal kæmpe.
For vi er her som en del af en bevægelse. En bevægelse, der gennem solidaritet og fællesskab har skabt de rettigheder, mange i dag tager for givet, for eksempel 37-timers arbejdsuge, betalt ferie, ret til barsel, en stærk velfærdsstat og ikke mindst retten til at organisere os i fagforeninger. Disse rettigheder er ikke kommet af sig selv – de blev vundet af mennesker, der organiserede sig, kæmpede og stod fast, selv når magthaverne forsøgte at splitte og undergrave fællesskabet og solidariteten.
Men vi er ikke i mål. Vi ser, hvordan fagbevægelsen bliver presset fra alle sider. Vi ser virksomheder, der bruger social dumping og outsourcing til at underminere de løn- og arbejdsforhold, vi har kæmpet så hårdt for. Det ser vi også i Gladsaxe, hvor vi kæmper mod udliciteringer af fx hjemmeplejen. For velfærden skal ikke være profitskabende, og vi må ikke glemme, at når de private firmaer går konkurs, så efterlades borgerne i vanskelige og utrygge situationer, og kommunen, det vil sige vores alles pengekasse, forventes så at træde til med meget kort varsel. Det er ikke i orden, for tryghed kræver velfærd – ikke kun våben!
Vi står skulder ved skulder med fagbevægelsen i kampen for bedre arbejdsforhold og en stærk velfærdsstat. Og derfor er jeg også rigtig glad for, at Enhedslisten sammen med SF i dag er kommet med et udspil om blandt andet at sikre dagpengene mod nye forringelser. Det giver jo simpelthen ingen mening, at man betaler til dagpengesystemet gennem flere år, og at det så bliver forringet, så man ikke får glæde af det, hvis man mister sit arbejde. Vi kæmper også imod stigning i pensionsalderen, imod de såkaldte reformer, der forringer vilkårene for de mest udsatte, og for et arbejdsmarked, hvor lønmodtagerne har magten – ikke kapitalejerne. Når arbejdskampe kæmpes, når lønarbejdere kræver bedre vilkår, står vi med dem. Derfor var det en skændsel, at ikke alle arbejderpartier gjorde det, da lærerne blev lockoutet i 2013 helt uden om det forhandlingssystem, som vi er så stolte af – sådan en situation må vi aldrig havne i igen!
En af de store trusler mod vores sammenhold er, at der skabes en stadig større kløft mellem dem, der har et lønarbejde, og dem, der er uden for arbejdsmarkedet. Vi ser, hvordan kontanthjælpsmodtagere, fleksjobbere, flygtninge og førtidspensionister bliver mistænkeliggjort og presset ned i fattigdom, mens politikere taler om ”incitamenter til at arbejde”. Vi ser, hvordan nedskæringer på socialområdet rammer de mest udsatte, mens store virksomheder får skattelettelser og milliardtilskud. Tænk engang, at regeringen synes, at skattelettelser til de allerrigeste er vejen frem. Det er en direkte konsekvens af, at Mette Frederiksen efter sidste valg besluttede at gå til højre, selv om hun havde mulighed for et flertal med os på venstrefløjen – kan I huske de plakater på S-togsstationerne, hvor der stod: ”Stem på S – for en rød regering og en grøn politik”? Og hvad fik de, der stemte på S, og vi andre, så? Vi fik hverken noget, der var rødt eller grønt! Tværtimod fik vi en regering, der baserer sig på partier, der ser det som en fordel at skabe modsætninger og polarisering i vores land!
Dette er utilstedeligt, og det må stoppes! Vi skal som socialister i byrådet i Gladsaxe helt konkret fortsat arbejde for, at mennesker ses som mennesker og ikke som brikker i et politisk spil. Og børn skal heller ikke være brikker i politiske spil. Kampen for bevaring af Skovbrynet Skole er en kamp, der ligger os meget på sinde; for børnene, for lokalområdet og for lærerne, der hver dag gør en professionel og dedikeret indsats og gør Skovbrynet Skole til det gode lærested, det er! Og uanset hvad, så vil vi gøre vores til at bevare den gode pædagogiske kvalitet og de tilbud, der kendetegner Skovbrynet Skole i dag.
Ved næste folketingsvalg skal vi sikre, at venstrefløjen bliver så stærk, at vi ikke er til at komme uden om – det kan vi allerede gøre vores til ved det kommende kommunalvalg både her i Gladsaxe og i København, hvor Enhedslisten sammen med SF kæmper for at få flertallet.
Om et par uger, nærmere bestemt fredag den 16. maj, markerer vi toårsdagen for Storebededagstyveriet. Skal vi have den tilbage, kræver det aktiviteter og fælles kamp – og det håber jeg, vi alle kan stå sammen om – tyveriet var ikke bare et angreb på os, det var også et angreb på selve den danske model – det fundament, vi bygger vores arbejdsmarkedssystem op på, og som vi bryster os af. I Gladsaxe blæser vi i Enhedslisten til kamp med aktioner og hveder på S-togsstationerne, for vi vil have vores stjålne fridag tilbage.
I verden udenfor vores kommune sker der mange ting. Palæstinenserne kæmper for deres overlevelse, og deres kamp er også vores – det har vi blandt andet vist ved lokalt at afholde arrangementer med fokus på den forfærdelige situation i Gaza og på Vestbredden. Vi må fortsat kæmpe for en retfærdig fred, der baserer sig på folkeretten og sikrer såvel jøders som kristne og muslimers livsvilkår i regionen og imod Danmarks direkte og indirekte våbenhandel med Israel blandt andet via Terma i Gladsaxe. Jeg er oprigtigt bange for, at vi af kommende generationer vil blive spurgt: Hvor var I, da et helt folk blev udryddet med bomber og sult som våben?
Men bekymringerne i forhold til den internationale situation stopper ikke her. Der er også Putins forfærdelige krig mod Ukraine, der ikke kun har negative konsekvenser for civilbefolkningerne i de to lande. Her hos os får det dele af den politiske højrefløj til at agitere for, at Danmarks militære bidrag til Ukraine skal finansieres ved at halvere dagpengeperioden, så det er de arbejdsløse, der kommer til at betale prisen. Det er jo helt gak. Og så er der selvfølgelig Donald Trump, ham kommer man desværre heller ikke uden om, og hans ufattelige og helt utilstedelige trusler mod Grønland, Canada, Panama, Ukraine og Gaza. I den forbindelse må vi på det kraftigste tage afstand fra den danske regerings planer om at invitere Donald Trump og hans amerikanske tropper ind på dansk jord med baser – i første omgang i Aalborg, Karup og Skrydstrup. Vi bør som socialister være oprørte over den suverænitetsafgivelse, der her bliver tale om, og heldigvis er der da også store dele af den danske befolkning, der er enige i, at det er helt hul i hovedet på den måde at ville afgive dansk territorium og beslutningskraft ikke mindst i den nuværende situation.
Det er det samme i alle kampe, ikke mindst klimakampe og arbejdskampe: Magthaverne forærer ikke noget væk. Resultater opnås gennem fællesskab og solidaritet. Det er os socialister, der skal kræve det. Det er os, der skal tage det. Det er os, der skal sørge for, at det ikke er de smalleste skuldre, der skal bære de tungeste læs. Den kamp skal vi også tage sammen, skulder ved skulder, lønarbejder ved lønarbejder, menneske ved menneske.
Så lad os bruge denne dag til at fejre, men også til at samle kræfter. For vores fælles socialistiske kamp fortsætter i morgen, og vi har brug for alle hænder, alle stemmer, alle kammerater.
Så kære venner – fortsat god 1. maj og tak for ordet!
