Trine Henriksens tale til lærernes demonstration ved Gladsaxe Rådhus 4. april 2013
Tak for invitationen til at tale til jeres demonstration.
På Enhedslistens vegne vil jeg gerne udtrykke en varm støtte til de lockoutede lærere og til den kamp, I er kommet ud i. En kamp mod forringelse af tilkæmpede faglige rettigheder og arbejdstidsaftaler, som ikke kun er jeres kamp alene, men en kamp, som vedrører alle andre offentligt ansatte.
Samtidig vil jeg også udtrykke sympati med alle de elever og forældre, som ufrivilligt bliver ramt af lockouten, ikke mindst de mange børn i specialklasserne.
For et par uger siden, inden lockou
ten trådte i kraft, stillede Enhedslisten forslag i byrådet om, at Gladsaxe skulle opfordre KL til at droppe lockouten og gå i realitetsforhandlinger med lærerne, samt at Gladsaxe skulle holde sig udenfor konflikten og om nødvendigt suspendere medlemskabet af KL.
Forslaget blev nedstemt.
Et udmærket kompromisforslag fra SF om kun at sende opfordring til KL om at droppe lockouten og gå i realitetsforhandlinger, blev også nedstemt.
I mange andre kommuner blev der stillet lignende forslag – også af byrådsmedlemmer fra andre partier. Også på KL’s topmøde blev der rejst kritik af KL’s linje fra flere sider.
Man kunne have håbet, at disse tydelige tegn på utilfredshed i KL’s eget bagland ville have ført til en mere afdæmpet retorik og en reel forhandlingsvilje for at nå til enighed om en arbejdstidsaftale, som alle kunne leve med.
Sådan gik det jo desværre ikke, og nu er lockouten i fuld gang. Så får vi se, om det ender med et indgreb.
For uanset hvor mange gange Bjarne Corydon forsikrer, at man ikke har en aftale med KL om et regeringsindgreb, så skal man vel være ualmindelig naiv for ikke at tro, at der har været en eller anden forståelse om det!
Der er mange aspekter i denne lockout, men jeg vil især fremhæve tre ting.
For det første:
KL begrunder sit krav om ophævelse af arbejdstidsaftalen med, at den er en barriere for fleksibilitet og udvikling af folkeskolen. Men det er jo ikke rigtigt.
I Børne- og Undervisningsudvalget har vi f.eks. i det sidste halve år besøgt en række skoler i forskellige kommuner for at få inspiration fra deres forsøg med ny organisering af udskolingen.
På skolerne i Gladsaxe Kommune er der også gennemført mange spændende udviklingsprojekter. En del af dem har fået stor bevågenhed, også udenfor kommunen. Seneste eksempel er Gladsaxe skole, der har startet et forsøg med anderledes organisering af undervisningen og en mere helhedsorienteret skoledag. Et forsøg, som KL fandt så interessant, at skolelederen var inviteret til at fortælle om projektet på det kommunaløkonomiske topmøde i januar – og undervisningsministeren skal besøge skolen her den 15. april (hvis det gennemføres).
Men det er altså alt sammen forsøg, som er gennemført indenfor rammerne af den nuværende arbejdstidsaftale!
For det andet:
I denne sag har der været meget fokus på “Den danske model” i forhold til den frie forhandlingsret og forventningen om et regeringsindgreb i konflikten – måske endda en aftale om et regeringsindgreb, hvilket jo er alvorligt i sig selv.
Men det helt centrale angreb på den danske model ligger i selve angrebet på aftaleretten.
Dét, at KL og staten stiller krav om afskaffelse af kollektive aftaler om arbejdstid, til fordel for at den enkelte skoleleder får ret til at diktere, hvor mange undervisningslektioner og tid til forberedelse hver enkelt kan få tildelt.
At erstatte kollektive aftaler om en bestemt pris eller tid til udførelse af en bestemt opgave (som der er masser af eksempler på, også på det private arbejdsmarked), med en lokal leders individuelle skøn.
Dét er det mest alvorlige angreb på den danske model.
Det er en voldsom afdemokratisering af arbejdsforholdene for de ansatte, og det er utroligt, at det skal være en socialdemokratisk ledet regering og KL-bestyrelse, som stiller sig i spidsen for sådan en sag.
For det tredje – og sidste:
Dette angreb på lærernes arbejdstidsaftale er kun det første skridt.
Regeringens nye vækstplan forudsætter, at der skal findes i alt 12 milliarder kroner ved interne effektiviseringer i den offentlige sektor – blandt andet ved et øget fokus på arbejdstidsregler og på arbejdsforhold i den offentlige sektor.
Så hvis det lykkes regeringen og KL at komme igennem med afskaffelse af lærernes arbejdstidsaftale (og gymnasielærernes) i denne omgang – så vil de næste faggrupper stå for skud ved de kommende overenskomstforhandlinger i 2015.
Det er uhyggeligt at forestille sig, hvad disse yderligere “effektiviseringer” kan føre med sig i en tid
– hvor vi står midt i en enorm høj arbejdsløshed
– hvor der allerede er sket en betydelig reduktion blandt de offentligt ansatte – lærere, pædagoger, sosu’er, sygeplejersker
– og hvor der er en voldsom stigning i stressrelaterede sygdomme, og stadigt flere må forlade arbejdsmarkedet, fordi de er nedslidte og ikke kan leve op til de stigende krav.
Derfor er jeres kamp så vigtig – ikke bare vigtig for jer, og for eleverne i folkeskolen.
Den er også vigtig for de andre offentligt ansatte – og for kvaliteten af den offentlige service, som hele samfundet er afhængig af.
Derfor har det også været dejligt og opløftende at opleve solidariteten med lærerne fra de andre fagforbund i KTO. Jeg håber, at den solidaritet vil vare ved!
Nu er der rygter fremme om, at regeringen kunne overveje et indgreb, der afskaffer arbejdstidsaftalen, mod en lønforhøjelse til lærerne – en lønforhøjelse, som de øvrige offentlig ansatte vil komme til at betale for.
Hvis det skulle ske, så håber og tror jeg på, at lærerne selvfølgelig vil vise samme solidaritet overfor de andre faggrupper, som de har vist overfor jer!
Fortsat god kamp!
Trine Henriksen, Enhedslisten
