Af Emilce Nielsen
Mange fik kontanthjælpen og boligsikringen kraftigt beskåret fra 1. oktober. Særlig hårdt går det ud over enlige med børn. De risikerer at miste ca. 3000 kr. om måneden, hvis de bor i en almennyttig bolig med en gennemsnitshusleje.
Desuden skal de berørte opfylde kravet om 225 timers arbejde om året, ellers bliver hjælpen yderligere nedsat for de fleste. Endda helt fjernet fra den ene, hvis modtagerne er et ægtepar.
Jeg tvivler på, at alle kan få arbejde. Selv når det drejer sig om sammenlagt 6 uger. De nedslidte og de kronisk syge med svære fysiske eller psykiske lidelser har ingen chance. For at hjælpe dem må kommunen omstille sig og tildele dem den nødvendige førtidspension.
Kommunen må også gå meget aktivt ind og hjælpe de borgere, som ikke kan betale huslejen og risikerer at miste deres bolig.
Det bliver også en barsk tid for de socialrådgivere og sagsbehandlere, der er tvunget til at administrere denne menneskefjendtlige og kyniske reform. For de vil daglig blive konfronteret med borgernes desperation, frustration og vrede.
Jeg håber, at de ramte borgere, deres familier, venner og naboer vender deres vrede mod de ansvarlige: politikerne fra Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, som indførte reformen, og som selv sidder på den grønne gren og har deres på det tørre.
Indlægget er bragt i Gladsaxe-Bladet den 4. oktober 2016.
