Ældrestyrken: Grevinden af Bagsværd

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
26/01/2023
Kl. 12:00 - 15:00

Sted
Seniorklubberne

Kategori
Ældrestyrken


Kære deltagere i Ældrestyrken

Godt nytår !

Vi afholder Ældrestyrke-møde torsdag den 26. januar kl. 12 – 15.

Vi skal stadig passe på os selv og hinanden ift corona og influenza, så hvis du har symptomer, så bliv hjemme. Er du bekymret / i tvivl, så bliv hellere hjemme (og kom til næste møde).

Baggrunden er vores sommertur (maj 22), hvor vi fik en hel del fortællinger og historiske informationer, da vi sejlede med Bådfarten rundt på Bagsværd Sø og Furesø. Bl.a. blev Aldershvile Slotspavillon nævnt. Det blev opført i starten af 1920’erne af grosserer Carl Olesen fra København. Han ønskede sig en sommerresidens med den bedste udsigt! Gladsaxe Kommune købte Slotspavillonen og parken efter Carl Olesens død, og den 10. maj 1928 åbnede man restauranten for offentligheden. Scener af TV-serien Matador blev optaget her. “Kaptajnen” (Bådfarten) nævnte også Aldershvile Slot, som var et slotslignende landsted. Landstedet blev opført i 1782 ved arkitekt Joseph Guione for læge Johan Theodor Holm de Holmskiold, der var blevet adlet året inden. Slottet nedbrændte i 1909.

Vi får besøg af Arne Fogt, formand for Gladsaxe Lokalhistoriske Forening, som vil gøre os klogere på “Grevinden af Bagsværd”. Hvem var grevinden, og hvad havde hun med Aldershvile at gøre? Hvor blev grevinden egentlig født, og hvad var hendes navn? Hvad var hendes/familiens baggrund? Hvad skete der på slottet, og hvordan gik det i grevindens liv?

Vi glæder og til at høre hele historien.

Der vil være frokost samt kaffe/te.

Tilmelding til Isabella Mørch: [email protected] eller mobil: 27641511 inden 22. januar.

Mødet afholdes i vores vante lokale i Seniorklubberne, lok. 4 (via indgang til lok 3), Høje Gladsaxe Torv 2H, 2860 Søborg.

Bedste grevinde-hilsner
Tovholderne