Læs Susanne Yazdanyars Sankt Hans-tale, og se billederne fra 2014-udgaven af Enhedslistens fest i Utterslev Mose.
Ved det sidste kommunalvalg viste det sig, overalt, at Danmark ønsker en mere solidarisk og retfærdig politik. Enhedslisten fik et fænomenalt valg, og jeg var en af dem, som fik æren af at blive valgt ind i Gladsaxe Kommune. Men med store sejre følger stort ansvar. Enhedslisten har i rigtig mange kommuner fået et talerør, som skal bruges til at sikre velfærden, og som skal bruges til at stille alle de kritiske spørgsmål, som alle de andre ikke tør stille.
Vi skal bruge vores talerør til at fortælle Socialdemokraterne, SF’erne og alle de andre borgerlige partier, at der findes en social politik, som sætter borgerne i første række, og en grøn politik, som værner om vores klode. Ikke kun fordi det er en bedre politik end den, de fører, men også fordi det er en nødvendig politik, hvis vi skal fortsætte med at have råd til at leve på denne jord i fællesskab.
Når jeg hører politikere sige, at vi konstant skal have mere og mere vækst, kan jeg undre mig meget. For hvad er vækst egentlig? For os almindelige borgere betyder vækst, at vi skal effektivisere, altså vi skal løbe hurtigere og hurtigere, og vi skal studere hurtigere og hurtigere, og når vi engang bliver arbejdsløse eller syge, så bliver vi mistænkeliggjort og kastet ud i nyttesløs aktivering. Og alt imens vi bliver presset mere og mere, får nogle af de rigeste i Danmark skattelettelser.
Det er åbenlyst for mig, at vækst i dagens Danmark ikke betyder bedre forhold for mig og dig. Tværtimod. Det er, som om ideen om mere vækst bliver brugt til at legitimere en øget ulighed.
Når vækst betyder hårdere arbejdsforhold for min mor, når vækst betyder, at jeg vil ryge ud af min uddannelse på grund af manglende SU, når vækst betyder, at mine kammerater bliver boligløse på grund af den uhyggelig lave kontanthjælp, så siger jeg nej til vækst.
Jeg vil hellere bevare det velfærdssamfund, som generationer før mig har kæmpet sig til, og jeg vil kæmpe imod den politik, der kun gavner de rigeste og straffer alle os andre. De seneste års nedskæringer betyder, at min generation har udsigt til et Danmark, hvor fattigdom, risikoen for at blive hjemløs og stress ikke er en sjældenhed, men nærmere noget, som kan ramme alle og enhver.
Man kan nogle gange godt blive i tvivl om, hvad vækst egentlig er. Men det står lysende klart for mig, at mere og mere vækst ikke er gavnligt. Det står lysende klart, at mere og mere vækst ikke i sig selv skaber arbejdspladser. Jeg siger nej til at løbe hurtigere og hurtigere, for at de rigeste og kun de rigeste kan få det bedre og bedre.
Jeg vil ikke have mere vækst, men velfærd. Hvis vi i et af verdens rigeste lande ikke har råd til skabe et stærkt samfund til gavn for alle borgere, så er det ikke, fordi vi ikke har råd eller mangler vækst, men fordi den politik, der bliver ført, ikke er den rigtige.
Jeg vil have mere velfærd, mere lighed og mere fællesskab. Jeg vil knokle for et Danmark, hvor der jobs til alle, hvor der bliver taget ordentlig hånd om de syge, hvor lærerne har tid til ordentlig forberedelse i folkeskolen, og hvor goderne bliver fordelt mere lige. Vi skal kæmpe i kommunerne, i Folketinget, men vigtigst af alt ude på arbejdspladserne og på uddannelsesinstitutionerne.
Der er et alternativ. Det er muligt at føre en rød politik! Men det kræver, at vi kæmper sammen, for sammen er vi stærkest!
Tak for ordet! Og rigtig god Sankt Hans!
