Af Signe Rosa Skelbæk, Enhedslisten
Det er ingen hemmelighed, at klubtilbuddene i Gladsaxe er mangelfulde, også rent bogstaveligt. Vi er i øjeblikket i en overgangsfase, hvor vi venter på, at nye ungdomsklubber kommer op at stå. Alligevel mener jeg, at vi er nødt til at se på, om vi gør nok, når det handler om klub- og fritidstilbuddene til vores ældste børn i kommunen.
En undersøgelse foretaget af pædagogernes fagforening, BUPL, viser, at 72% af fritids- og klubpædagoger siger, at de mangler tid til at være nærværende over for børnene. I Gladsaxe er tallet 81%. Det er fuldstændig katastrofalt, at vi tilsyneladende har skabt nogle rammer, der er så ringe, at pædagogerne i klubber og fritidsinstitutioner ikke har mulighed for at gøre det arbejde, de er uddannet til – nemlig at yde omsorg og sørge for, at de unge trives, når de er i klubben.
Det handler om at støtte alle unge i at få et godt ungdomsliv – det gælder især de unge, der oplever ensomhed, får angst eller stress, mobbes eller mistrives. Pædagoger er eksperter i netop at lave relations- og inklusionsarbejde, samt se og anerkende de unge, der hvor de er. Det er netop det, man har brug for, når man som ung er på kanten af psykisk mistrivsel som f.eks. kan resultere i selvskade, stof- eller alkoholmisbrug eller noget helt fjerde. Vi kan ikke bare vente og håbe på, at tingene bliver bedre – det kræver handling nu.
