Et forslag om Gladsaxe Kommunes strategi frem til 2022 er sendt i høring hos kommunens borgere. Byrådsmødet den 23. maj 2018 vedtog forslaget, men ikke uden debat om retningen og prioriteringerne.
Strategiforslaget udpeger seks målsætninger:
- Børn og unge former fremtiden
- Attraktiv erhvervsby med jobvækst
- Lige muligheder for at lykkes
- Grøn og levende by
- Sundhed og trivsel hele livet
- Klimavenlig by.
Målene forsøges knyttet til en række af FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling: “Kvalitetsuddannelse”, “Anstændige jobs og økonomisk vækst”, “Bæredygtige byer og lokalsamfund”, “Sundhed og trivsel”, “Ansvarligt forbrug og produktion”, “Klimaindsats” og “Partnerskaber for handling”.
Trine Henriksen fra Enhedslisten roste, at man tog udgangspunkt i FN’s bæredygtighedsmål, men pegede på tre centrale knaster:
- Kravet om fortsat økonomisk vækst, som spænder ben for bæredygtigheden
- Formuleringer om ”at lykkes”, som afspejler stigende præstationskrav i strid med en socialt bæredygtig udvikling
- Målepunkterne, som skal gøres mere ambitiøse for reelt at vise en større bæredygtighed – socialt og miljømæssigt.
Bæredygtighed frem for økonomisk vækst
Trine Henriksen startede sit indlæg i byrådsdebatten med at citere den tidligere S-partiformand Mogens Lykketoft for denne bemærkning om verdensmålene: Hvis man skulle vælge ét verdensmål, så var det det om klimaet, for uden at det lykkes, er alle de andre mål ligegyldige!
– Derfor er det fint, at mål nr. 13 om klimaindsats er med – og her skal vi være ambitiøse, ikke mindst på trafikken, sagde Trine Henriksen.
– Derimod er det et problem at medtage mål nr. 8 om “Anstændige jobs og økonomisk vækst“. For uanset hvor meget man skriver bæredygtig eller grøn vækst, så bliver det ikke bæredygtigt med en samlet økonomisk vækst. Og den vækst, der er plads til, skal reserveres til de fattigste lande.
Her henviste Trine Henriksen til det klimaopråb, som 301 forskere offentliggjorde i Politiken den 11. maj 2018:
”De eksisterende politiske planer for klima bygger på overordentlig optimistiske antagelser om teknologiske løsninger og en global grøn økonomi, hvor økonomisk vækst ikke længere medfører øget pres på det globale miljø.
Selv om teknologien har leveret mange ændringer i økonomien, så har vi ikke noget historisk belæg for at antage, at den globale økonomiske vækst, målt i BNP, kan fortsætte, samtidig med at vi opnår et tilstrækkeligt aftagende miljøaftryk målt som udvinding af biomasse, mineraler, metaller og fossile brændsler.
Politiske tiltag, der øger den økonomiske vækst, er derfor direkte skadelige for klodens økosystemer. Derfor bør hensynet til økonomisk vækst nu klart underordnes hensyn til bæredygtighed, sundhed, forurening og klima.”
Læs indlægget på Politikens hjemmeside: “Klimaopråb: Politikerne spiller hasard med vores fremtid”
På den baggrund foreslog Enhedslisten at fjerne dette afsnit i Gladsaxestrategiens indledning:
”I Byrådet ser vi velfærd og vækst som to sider af samme sag. God velfærd er en forudsætning for at fastholde og tiltrække borgere og arbejdspladser, der kan bidrage til en positiv udvikling af Gladsaxe. Samtidig er vækst nødvendig for fortsat at sikre det økonomiske grundlag, der skal til for at finansiere fremtidens velfærd, men vi skal sikre, at det ikke bliver vækst for vækstens egen skyld. Det skal være en bæredygtig vækst både økonomisk, socialt og miljømæssigt, der tager hensyn til mennesker og miljø med gode arbejdspladser, jobs til udsatte og bæredygtig produktion.”
– Her betegnes vækst som en forudsætning for en fortsat velfærd. Vi er uenige, sagde Trine Henriksen. Det er faktisk omvendt – som også forskerne siger det.
Ændringsforslaget faldt imidlertid, idet alle de øvrige partier stemte imod, dvs. Socialdemokratiet, SF, Radikale, Konservativ, Venstre og DF.
Et godt liv snarere end at skulle “lykkes”
En anden diskussion handlede om den sociale bæredygtighed. Flere steder i strategiforslaget tales der om, at den enkelte og familiernes skal “lykkes”. En overskrift hedder: ”Lige muligheder for at lykkes”. Den foreslog Enhedslisten ændret til: ”Lige muligheder for at få et godt liv”.
– Det kan lyde som en bagatel, men det er det ikke, sagde Trine Henriksen.
– Målet om ”at lykkes” er udtryk for det konkurrencesamfund og præstationspres, som får flere og flere til at gå ned med stress og angst – ikke mindst unge.
– Det er også underbygget flere steder i teksten, hvor det er et mål, at ”alle skal udnytte deres potentialer” – igen et præstationskrav. Dette pres om ”at lykkes” og altid at skulle præstere er ikke sundt for mennesker, og det er ikke bæredygtigt. Derfor ønsker vi det ændret.
Igen stemte alle de øvrige partier imod Enhedslistens ændringsforslag.
Målepunkter for faktisk bæredygtighed
Et tredje og afgørende punkt for Enhedslisten er, at målepunkterne strammes op i forhold til at anvise et større skridt i en bæredygtig retning, og at de sociale mål gøres mere ambitiøse.
– Vækst kan være svær at skelne fra fortætning i en kommunal sammenhæng. Fortætning kan give større bæredygtighed, hvis folk bor i mindre boliger, kører mindre i bil og får kortere til job og indkøb. Derfor ønsker vi, at de konkrete indikatorer skal vise, at vi faktisk går i den retning, mod større bæredygtighed, sagde Trine Henriksen.
Hun gav eksempler på, hvordan målene kan strammes op på flere områder:
- “Børn og unge former fremtiden”: Antallet af fraværsdage som følge af skolevægring skal falde.
- “Gladsaxe i vækst”: Andelen af borgere med job indenfor 5 kilometers afstand fra bopælen skal stige. Antallet af unge i uddannelse og i regulære job skal stige.
- “Grøn og levende by”: Antallet af bytræer skal øges, også når man medregner de træer, der fældes langs med Ring 3 ved anlæg af letbanen.
- “Sundhed og trivsel”: Borgere, der indgår i længerevarende forløb i Jobcenteret, Familieafdelingen og lignende, skal opleve færre skift i socialrådgiver/sagsbehandler.
Enhedslistens forslag var derfor, at der “inden den endelige vedtagelse af Gladsaxestrategien udarbejdes forslag til supplerende indikatorer, der skal vise om væksten (f.eks. i arbejdspladser) også i praksis fremmer en miljømæssigt og socialt bæredygtig udvikling”.
Dette forslag fik støtte fra SF og de Radikale, men et flertal bestående af Socialdemokratiet, Konservative, Venstre og DF stemte det ned.
Høring
Nu er strategien i høring frem til den 26. august 2018, så der er stadig mulighed for at påvirke processen for at få mere ambitiøse mål.
På kommunens hjemmeside kan du læse om Gladsaxestrategien og indsende høringssvar: https://www.gladsaxe.dk/gladsaxestrategien
FN’s verdensmål for bæredygtighed kan du finde her: http://un.dk/da/om-fn/verdensmaalene
