Enhedslisten på Gladsaxedagen

Lørdag den 20. august 2011 var ca. 250 gladsaxeborgere med til at rulle skattelettelserne tilbage.

For Gladsaxe Kommune ville en tilbagerulning af regeringens skattelettelser betyde 60 millioner kroner mere i bloktilskud, som kunne bruges til at få gang i renoveringen af skoler, daginstitutioner, ældreområdet, tiltag på miljøområdet, cykelstier osv. Enhedslisten spurgte derfor borgerne, hvordan velfærdskronerne skulle fordeles.

 

Der var 6 i alt områder. Her var, hvad deltagerne svarede: 

1. Flere pædagoger i daginstitutioner: 19,2 %. 2. Flere lærere i folkeskolen: 18,8 %. 3. Investering i vedvarende energi: 18,6 %. 4. Flere ansatte i ældreplejen: 18,6 %. 5. Flere cykelstier og bedre kollektiv trafik: 12,9 %. 6. Forebyggelse mod oversvømmelse: 11,8 %.

På vores løbeseddel havde vi udloddet en kurv med dejlige økologiske varer – og lodtrækningens vinder blev: Adam Ahmedin, Høje Gladsaxe.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommunen havde besøg af en delegation fra vores venskabsby i Japan, og i den anledning havde byrådsmedlemmerne pæne kimonoer på. I dagens anledning havde Enhedslistens medlem Trine Henriksen sat et “Atomkraft? Nej tak!”-emblem med japanske tegn på kimonoen.