Af Finn Kjeller
Enhedslisten benyttede “Black Friday” som anledning til at rejse debatten om cirkulær økonomi og bæredygtigt forbrug, og det vakte genklang blandt en del Gladsaxe-borgere. Der blev taget godt imod vores flyer, som vi delte ud på gaden, og omkring 40 mennesker fandt vej til Rådhuscafeen den tirsdag den 26. november for at tage del i debatten.
”Hvordan får vi styr på vores affald?” Mødets overskrift var med vilje tvetydig: Som forbrugere kan vi være i tvivl om, hvordan affaldet håndteres mest miljørigtigt. Men vi lever også i en økonomi, der sluger stadig flere råstoffer og spytter enorme mængder af affald ud i den anden ende.
Der er absolut ikke styr på affaldet, og den globale ressourcekrise er en kolossal udfordring. Jagten på råstoffer forværrer klimakrisen og krisen for den biologiske mangfoldighed.
Den udfordring blev gjort håndgribelig og lokal af aftenens to eksperter: Trine Henriksen, som er næstformand for byrådets miljøudvalg, og Michael Søgaard Jørgensen, som er civilingeniør og lektor ved Aalborg Universitet. Med et væld af eksempler og forslag gav de bolden op til en diskussion med mange indlæg fra salen.
Plastaffald på afveje
Det nære og praktiske var genstand for en mængde spørgsmål. Deltagerne efterlyste klar besked fra kommunen om, hvad der sker med affaldet: Hvordan sorterer man ting, der ikke kun er lavet af ét materiale? Hvad med etiketter, der sidder fast? Hvor meget skal man rengøre tingene? Hvordan får man plads til at sortere affald i sin lejlighed?
Trine gav gode råd og oplyste, at kommunen snart vil lave en kampagne om, hvad der bliver af de indsamlede ting. Og beboerne i etageboliger vil få information, før de bliver omfattet af den nye affaldssortering.
Trine viste billeder fra en nylig tur til Tyskland, hvor byrådets miljøudvalg besøgte det anlæg, der modtager plastaffald fra Vestforbrænding, dvs. også Gladsaxes affald. Indtil i sommer var man stolte af, at 75 % af affaldet blev genanvendt, men så afslørede bladet Ingeniøren, at der slet ikke var styr på det, og at noget af affaldet havnede i Malaysia. Vestforbrændings direktør blev fyret, og en undersøgelse blev indledt. Trafikken til Malaysia er ophørt, men det er stadig uvist, hvor meget af plasten, der bruges til nye produkter, og hvor meget der bliver brændt af.
Trine havde en stribe forslag til løsninger, bl.a. at oprette et kommunalt plastsorteringsanlæg på Sjælland. Og så skal vi have mindre plast, langt færre slags plast, og det ikke være blandet sammen med andre materialer, sådan som det stadig tit er i emballage.
Forebyg affald for undgå tab af ressourcer
Genanvendelse står centralt, når virksomheder, regeringer og EU taler om cirkulær økonomi. Men når ting er blevet til affald, har vi ofte tabt ressourcerne, pointerede Michael Søgaard Jørgensen. Materialer, der bliver genanvendt, bliver som regel forringet i processen. Genvinding af metaller fra elektronik er vanskelig og sker i meget begrænset omfang.
Derfor er forebyggelse afgørende. Det gælder om at få ressourcestrømmene gjort langsommere og mindre. Det indebærer f.eks., at produkter skal holde længere, og at vi skal deles mere om ting, som egner sig til det. Michael nævnte som et lokalt eksempel den nye reparationscafé i Gladsaxe. Der er nu 25 af slagsen i Danmark, og flere er på vej. Han fremhævede også Søborg Grundejerforening, hvor man deles om lang række forskellige redskaber.
Opgør med planlagt forældelse
Forhindringerne er dog til at tage og føle på.
– Hvad gør man ved produkter, som ikke kan repareres? spurgte en deltager, som er med i reparationscafeen, og nævnte smartphones, som er nærmest umulige at skille ad.
Det er ét aspekt af den “planlagte forældelse”, som industrikoncernerne bruger til at øge omsætningen, og som Michael også kom ind på i sit oplæg. Der skabes teknisk forældelse, hvor produkterne går i stykker, er dyre eller umulige at reparere, bliver inkompatible eller ikke kan opdateres. Men i høj grad også psykologisk forældelse, hvor reklamer og modeeffekt får forbrugerne til at skrotte funktionsdueligt udstyr til fordel for en ny model.
Michael opfordrede folk til at tage billeder af det, der er galt, og udstille dem på nettet med krav om forandringer.
Michael fortalte også, at EU er begyndt at indføre regler for visse produkter såsom køleskabe, vaskemaskiner, opvaskemaskiner og computerskærme. Det betyder, at producenterne skal stille reservedele til rådighed mindst syv år efter, at tingene er taget af markedet, de skal sørge for reparationsvejledninger og gøre det “nemt” at skille produktet ad. Industrilobbyen pressede hårdt for, at det kun skulle handle om genanvendelse af materialer, men miljøorganisationerne fik kæmpet igennem, at der skulle være krav om, at produkterne kan repareres.
– Det er en af de små sejre, men det går langsomt, bemærkede Michael.
I Danmark har elektronikbranchen bevidst undladt at implementere visse dele af det direktiv, som handler om affaldet fra elektriske og elektroniske produkter. Alt det, der handler om reparation, har man ment var irrelevant for Danmark, og det har Miljøstyrelsen længe ladet dem slippe af sted med.
Dengang vi reparerede ting
Flere mødedeltagere gik ind i diskussionen om, hvordan man får ændret holdninger og forbrugsvaner.
– Da jeg var et lille barn, var der på Søborg Hovedgade en dukkeklinik, hvor jeg fik repareret mine dukker, huskede en af de ældre mødedeltagere.
– Der var en skomager, en træskomand, en cykelsmed osv. Vi havde ikke penge til andet end at få tingene repareret, når de gik i stykker. Da vi så begyndte at få mange penge, kunne det betale sig at lave ting, der ikke kunne repareres.
– I dag vil mange unge have den nyeste pc, den nye smartphone osv. Nogle vil knap nok lappe cyklen frem for at købe en ny. Men det går jo ikke at forbruge på den måde. Det er jo i løbet af 70 år, at vi har ødelagt hele lortet…
Trine pegede på flere områder, hvor Gladsaxe Kommune kan være med til at dreje udviklingen i retning af bæredygtige produkter og forbrugsmønstre.
Kommunens indkøbspolitik indeholder en række grønne krav, bl.a. om at reducere energiforbrug og undgå madspild. Men der også er brug for at stille krav til leverandørerne om produkter, som indeholder en høj andel genanvendte materialer, har lang holdbarhed, kan repareres og opgraderes, og som kan skilles ad i rene fraktioner.
Trine foreslog at oprette et reparationsværksted på genbrugsstationen, gerne som socialøkonomisk virksomhed. Her vil de ting, folk afleverer, kunne blive repareret eller blive udnyttet til noget nyt.
Endelig nævnte hun Enhedslistens forslag om at starte forsøg med 30-timers arbejdsuge. For vi vil have et samfund, hvor vi har mere tid til alle mulige aktiviteter – også til at reparere ting.
Læs mere:
- Enhedslistens grønne program – se kapitel 7 om “Råstoffer, produktion og forbrug”
- Artikler om cirkulær økonomi på Solidaritet.dk
- Michael Søgaard Jørgensens blog om cirkulær økonomi
