Af Trine Henriksen, byrådsmedlem (Ø)
Man ved, at kommunevalget nærmer sig, når de andre partier, inklusive SF, begynder at skælde ud på Enhedslisten for at “stå på sidelinjen og råbe op”, “ikke tage ansvar”, eller “kom ind i kampen”. Der er sikkert et par læserbreve fra sidste valg, som nemt kan hives op af skuffen og genbruges i den kommende tid. Således også for nylig i et indlæg i Gladsaxebladet af Susanne Palsig (SF), der betegner budgettet som en sejr for kulturen og velfærden, og kritiserer Enhedslisten for ikke at være med.
Enhedslisten afviser ikke, at der er gode elementer i budgettet. Heriblandt et spillested for unge, en pulje til miljøindsats, forsøg med ekstra personale på demensafsnittene og ekstra midler (fra staten) til social indsats i Høje Gladsaxe og Værebro. Men disse ting er også med i vores budgetforslag. Derimod har vi svært ved at se, at salg af Borgernes Hus skulle være en sejr for kulturen. Eller at en nedskæring blandt personalet på 10 mio. skulle være en sejr for velfærden.
Personalet er hårdt presset mange steder, ikke mindst i ældreplejen og i daginstitutionerne, hvor sygefraværet er højest. Men ingen grupper har fået kompensation på grund af højt sygefravær, og meget sygefravær bliver ikke vikardækket. I stedet løber personalet stærkere, eller aktiviteter aflyses. Så nedskæringen vil betyde, at man fastholder det alt for hårde pres, som både forringer arbejdsmiljøet og servicen til borgerne.
Så i stedet for at budgetforligspartierne tager patent på de gode ting i budgettet, som vi alle er enige om, så lad os fokusere på de reelle skillelinjer: Vil man finansiere de gode ting ved, at personalet skal løbe stærkere, samtidig med at man sænker skatten? Eller ved at fastholde skatten og droppe nogle andre projekter, som vi har foreslået i vores budget? Det ville give en reel politisk debat, som borgerne kan forholde sig til på valgdagen.
