Tak til alle jer fra Ældrestyrken, der på Gladsaxedagen mødte op i Borgernes Hus-teltet fra tidlig morgen. Her havde Initiativgruppen Bevar Borgernes Hus, som Ældrestyrken bakker op om, en lille aktion i gang, fordi Initiativgruppen af kommunen havde fået forbud mod at sætte sit banner med logoet Bevar Borgernes Hus op på teltet, ligesom vi gjorde sidste år. I stedet for pustede Initiativgruppen hen mod 500 balloner op med logoet, som blev delt ud blandt publikum sammen med 300 løbesedler.
På bellonerne var forklaret, hvad der er Initiativgruppens mål, nemlig at bevare Borgernes Hus på borgernes hænder, og hvem der er med i den.
Aktionen var en succes, og der var stor sympati og opbakning fra deltagerne i Gladsaxedagen. Nu mangler vi kun, at flertallet i byrådet ændrer sin uforståelige beslutning om at sælge Borgernes Hus, især efter at Borgmesteren i sin åbningstale på Gladsaxedagen oplyste, at der er fundet midler til et spillested for unge i det nye budget. Det var ellers til bl.a. dette formål, pengene fra et salg af Borgernes Hus skulle anvendes.
Tovholderne Gert, Mogens, Ole og Dorthe
Foto: Otto Jarl