Ældrestyrkens møde om Cuba trak fulde huse

Flere end lokalet kunne rumme havde tilmeldt sig Ældrestyrkens møde om Cuba før og nu den 28. september 2017. Journalist og rejsearrangør Brian Rasmussen holdt et to timer langt oplæg om det land, der i mere end 55 år frem for noget andet har stået for sundhed og uddannelse.

Vi ville gerne have hørt ham fortælle yderligere om Cuba, der helt igennem er økologisk, og som er gået fra en monokultur med udelukkende dyrkning af sukkerrør til nu at være selvforsynende med landbrugsvarer. Men tiden rakte ikke til mere, fordi også andre emner var på dagsordenen, da mødet var Ældrestyrkens første her i vintersæsonen.

 

Ældrestyrkens mødeplan for 2018 ligger nu klar og kan ses på seniorklubbernehg.dk.

Næste møde i Ældrestyrken finder sted den 26. oktober 2017 kl. 12.00 i Seniorklubberne, Høje Gladsaxe. Emnet er folketingsarbejdet på Christiansborg med ældre-, sundheds-, velfærds- og psykiatriordfører Stine Brix som oplægsholder. Husk tilmelding.

Tovholderne