5. Bedre vilkår for familier og børn

Børns trivsel og udvikling er et fælles ansvar for både forældre, kommune og personale i institutioner og skoler. Det er kommunens opgave at sikre, at der er gode rammer for kvalitet i pædagogik og undervisning, der giver alle børn lige muligheder for at udvikle sig. Gode generelle tilbud suppleret med god og tilstrækkelig støtte til særligt udsatte familier er en god investering i fremtiden – både socialt og økonomisk. Gladsaxe har gode skoler og daginstitutioner. Men tidens tendens til stigende central styring og større krav til dokumentation og kontrol har også sat sit præg i Gladsaxe.

Enhedslisten ønsker at gå en anden vej. Vi ønsker større lokalt og fagligt råderum til at tilrettelægge undervisningen og det pædagogiske arbejde. Og mere tid til de pædagogiske opgaver i stedet for unødvendig dokumentation, test og kontrol. Vi er imod brugerbetaling i daginstitutioner, SFO og klub, ligesom vi mener, at alle børn skal tilbydes gratis, økologisk mad i skoler og institutioner. For at trække i den rigtige retning arbejder vi for, at alle former for brugerbetaling omfattes af fripladsordninger, der sikrer en bedre social balance.

5.1 Daginstitutioner

Det er en forudsætning for børnenes sproglige, intellektuelle og sociale udvikling, at der er det nødvendige personale. Behovet for mere pædagogtid til børnene er det krav, der oftest rejses af forældre og personale. Det er vigtigt, at forældrene bliver taget alvorligt, når de ytrer sig om personalenormeringer, pædagogik og ressourcetildeling. Derfor bør Gladsaxe Kommune følge anbefalingerne fra de pædagogiske organisationer om 3 børn pr. voksen i vuggestuen, 6 børn pr. voksen i børnehaven, og 9 børn pr. voksen i SFO.

Vi går ind for at prioritere det gode børneliv og læring gennem leg frem for omfattende dokumentation og synliggørelse af læring helt ned i vuggestuealderen.

I den kommende byrådsperiode vil Enhedslisten arbejde for:

  • at der ansættes mere personale i daginstitutionerne, og et mål på 80% uddannet personale
  • at der gives ekstra ressourcer og sociale normeringer til institutioner med mange børn fra socialt udsatte familier
  • at der tilknyttes socialrådgivere til institutionerne, herunder også skolerne, for at skabe bedre muligheder for at hjælpe børn, der er udsat for omsorgssvigt
  • at afskaffe lukkeuge(r) i dagtilbud, SFO og klub
  • at forældredemokratiet styrkes
  • at daginstitutioner og legepladser indrettes, så de stimulerer aktiv leg
  • at alle institutioner opnår det økologiske guldmærke (over 90% økologi)
  • at bevare og styrke kvaliteten i den obligatoriske kommunale madordning
  • at også mindre daginstitutioner bevares, så der bibeholdes institutioner af forskellig størrelse

5.2 Folkeskolen

Vores samfund stiller store krav til børn og unges selvstændighed, kreativitet, evne til at samarbejde og faglige viden. Dette skal afspejles i undervisningen, og undervisningslokalerne skal tilpasses til moderne undervisningsformer med plads til arbejde i mindre grupper, projektarbejde osv. Vi støtter arbejdet i Gladsaxe med Fremtidens skole, men vil holde fast i, at forslag om evt. skolesammenlægninger, ophævelse af stamklasse-princippet, nye principper for skoledistrikter, eller særlige udskolingsskoler bør fremlægges til debat inden valget den 21. november. Vi vil aktivt modvirke de negative konsekvenser af folkeskolereformen, bl.a. ved at arbejde for kortere skoledage, flere to-lærerordninger, bedre tid til forberedelse for det pædagogiske personale og mindre læringsmålsstyring og det alt for ensidige fokus på målbare resultater. Det er vigtigt for den faglige udvikling på skolerne, at der er tid og rum for pædagogisk debat og evaluering af erfaringer med forskellige metoder.

Pædagogisk udvikling skal ske nedefra, hvor lærere og pædagoger skal være medbestemmende om de pædagogiske metoder, der anvendes i undervisningen, i modsætning til topstyrede projekter som Synlig læring. Vi er grundlæggende modstandere af den taxameterbaserede budgetmodel, hvor skolerne primært tildeles penge efter antallet af elever. Den fremmer en udvikling i retning af højere klassekvotienter og en konkurrence- og kundetilgang til folkeskolen i stedet for fællesskab og medansvar.

I den kommende byrådsperiode vil Enhedslisten arbejde for:

  • at lærere og pædagoger får mere forberedelsestid og større medbestemmelse på de pædagogiske metoder, der anvendes i undervisningen
  • at der oprettes en pulje til faglig efteruddannelse af lærere og pædagoger
  • at der tildeles flere ressourcer til klasser med børn med behov for særlig støtte og mere efteruddannelse af lærere og pædagoger
  • at der planlægges efter klasser på højst 22 elever, og at klassestørrelser på over 24 elever skal medføre ekstra lærertimer
  • at klassestørrelser på over 22 elever skal medføre, at der ikke optages elever fra andre skoledistrikter
  • at den taxameter-baserede budgetmodel for skolerne ændres, så der sikres et ensartet grundlag for undervisningstilbud på kommunens folkeskoler
  • at indføre tilbud om supplerende faglig undervisning på nogle af de mest udbredte sprog blandt de tosprogede elever
  • at flere lærere får efteruddannelse i faget dansk som andetsprog
  • flere tolærertimer

5.3 Børn og unge med særlige behov

Det er et hårdt pres og stiller store krav til forældrene i en familie, når et barn har behov for ekstra støtte i dagligdagen på grund af fysiske eller psykiske handicap. Det skal gøres så nemt som muligt at søge og få bevilget den rigtige og nødvendige støtte, så familiens ressourcer kan bruges på at skabe en tryg hverdag i stedet for at skulle kæmpe mod stive systemer. Uanset om hjælpen består i fysiske hjælpemidler, kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, pædagogisk støtte, aflastningsophold eller andet, skal den bidrage til at give familien overskud til et aktivt liv på barnets og familiens betingelser på samme måde som andre.

Det er en målsætning for den nuværende og tidligere regeringer, at folkeskolen skal inkludere flere børn med behov for særlig støtte. Det er som udgangspunkt positivt, men inklusion af børn med særlige behov skal ske på baggrund af en tværfaglig vurdering, der medtager skolemæssige, pædagogiske og psykiatriske kompetencer. Det er altafgørende at sikre de nødvendige ressourcer for at tilbyde en undervisning, som imødekommer og kompenserer de særlige behov hos elever, der tidligere blev undervist i specialklasser. De nødvendige ressourcer vil ofte være ekstra lærere eller pædagoger, efteruddannelse og muligheder for, at elever med psykiske handicap trækkes ud af den almindelige klasseundervisning og undervises alene eller i mindre grupper. Denne slags ressourcer er nødvendige for at sikre barnet en god udvikling, både fagligt og socialt. Det må også erkendes, at nogle børn og unge har så store psykiske eller fysiske udfordringer, at de ikke kan opnå reel læring i en normal skoleklasse, og at omfattende specialundervisning er den eneste mulighed for udvikling gennem uddannelse.

I den kommende byrådsperiode vil Enhedslisten arbejde for:

  • at antallet af sager pr. socialrådgiver nedbringes på handicapområdet, og at der anlægges en mere imødekommende politik for støtte til familier, der i forvejen oplever mange begrænsninger i hverdagen
  • at inklusion af børn med særlige behov i almindelige skoleklasser sker ud fra en grundig tværfaglig vurdering, og at specialundervisning og egentlige specialklasser opretholdes til de elever, der ikke er egnede til undervisning i normale skoleklasser
  • at der afsættes flere lærere og pædagoger til støtte for inklusion i Folkeskolen, både i form af flere ressourcer og mere efteruddannelse
  • at der skal reageres hurtigere ved tegn på mistrivsel, også med et evt. specialtilbud. Jo flere perioder med mistrivsel og nederlag, jo sværere er det at rette op senere
  • at gennemføres forsøg med små klasser med en højere andel af børn med særlige udfordringer, hvor der tildeles ekstra personale, så pædagogik og læring tilrettelægges efter disse børns behov

5.4 Udsatte familier

Indsatsen for udsatte familier er blevet styrket i de senere år. I budget 2016-19, som Enhedslisten var med til at vedtage, blev en del af puljen til socialt udsatte boligområder afsat til en tidligere, forebyggende indsats for udsatte familier, mere uddannet personale i daginstitutionerne, og færre sager pr. socialrådgiver i Familieafdelingen, så der er bedre tid til at forebygge problemer ved at give tidligere støtte.

En række forhold modvirker desværre den øgede indsats. De nye kontanthjælpsregler (kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen og integrationsydelsen) skaber mange nye fattige familier. Fattigdom forstærker de negative konsekvenser af andre sociale problemer i familien, og det har alvorlige konsekvenser for børn at vokse op i fattigdom, når der ikke er råd til fritidsaktiviteter og andre sociale aktiviteter. Dertil kommer, at samfundsdebattens meget negative fokus på flygtninge og indvandrere modvirker integrationen og øger risikoen for, at unge med minoritetsbaggrund føler sig udstødt af samfundet og i stedet tiltrækkes af kriminelle miljøer.

I den kommende byrådsperiode vil Enhedslisten arbejde for:

  • at der sikres en tidlig, forebyggende indsats overfor udsatte familier, der skal hjælpe familierne og så vidt muligt løse problemer, inden de bliver uoverskuelige
  • at udbygge familierådgivningen til de mest truede familier i Gladsaxe – rådgivningen skal fokuseres på hele familien, så den kan få bedre muligheder for en positiv udvikling
  • at etablere flere tilbud til fattige familier, der modvirker effekten af de lavere ydelser, f.eks. gratis morgenmad i skolerne, fripas til fritidsaktiviteter og til betalte aktiviteter i skoleklubber og Ung i Gladsaxe
  • at der gøres en særlig indsats for at skabe tilbud, der inddrager unge med minoritetsbaggrund i et positivt fællesskab

 

Emneord: