Ældrestyrken

Video: Farvel til Borgernes Hus

Den 19. april 2015 blev der holdt en sørgelig afskedsfest. Gladsaxe Kommunes Byråd havde besluttet at nedlægge og sælge Borgernes Hus på trods af voldsomme protester.

Emneord:

Ældrestyrken satte fokus på faglig aktivitet om arbejdsmiljø

"Jeg overvejede, om jeg skulle komme. Det lød lidt tørt, men hvor var det spændende", lød en af kommentarerne fra en deltager i Ældrestyrkens møde den 28. januar 2016, da mødet var slut og oprydningen i gang. 31 var mødt frem, men der blev en siddeplads til alle, der var kommet for at høre et oplæg om AAA, Samarbejdet mellem arbejdere og akademikere tilbage i 70'erne.

Emneord:

Ældrestyrken: Betydningen af samarbejdet mellem arbejdere og akademikere

Dato: 
28. Januar 2016 12:00
Sted: 
Seniorklubberne, Høje Gladsaxe 2G

Historien bag Samarbejdet mellem Arbejdere og Akademikere (AAA). Hvordan startede det, og hvordan udviklede samarbejdet sig?
Foredrag af professor i forebyggelse og sundhedsfremme Lars Iversen

Emneord:

Ældrestyrken: Omfattende program på årets sidste møde

"Ældrestyrkens møder er altid vidt forskellige", lød en kommentar fra en af de 24 fremmødte på årets sidste møde den 26. nov. Og ganske vist serverer vi ikke altid glögg og æbleskiver som denne eftermiddag, men vi må vedgå, at vi kom vidt omkring i dagens emner, og at klokken blev over 15, før vi sluttede. Inge Graff Nielsen orienterede os om et brev, hun har stilet til minister Inger Støjberg, Integrationsministeriet. Heri undrer Inge sig over den danske greencardordning i en tid, hvor Danmark f.eks. mangler læger i katastrofal grad.

Emneord:

Ældrestyrken så tilbage på modstandskampen

2. Verdenskrig og modstandskampen – er det stadig et emne, der kan fænge? Ja, med Jørgen Tved fra Ældrestyrken i Nordsjælland som oplægsholder, så kan det. Han havde forsamlingen i sin hule hånd, da han besøgte Ældrestyrken i Seniorklubberne i Høje Gladsaxe den 29. oktober og holdt sit oplæg om besættelsen og livet under krigen – en vigtig del af Danmarkshistorien.

Emneord:

Ældrestyrken

Dato: 
29. Oktober 2015 12:00
Sted: 
Seniorklubberne, Høje Gladsaxe Torv 2G, 2860 Søborg

Den 29. oktober kl. 12.00 til ca. kl. 15.00 mødes Ældrestyrken igen i Seniorklubberne, Høje Gladsaxe Torv 2G, 2860 Søborg.

På programmet står som sædvanlig fælles, gratis frokost, kaffe og kage og et oplæg. Denne gang fortæller Jørgen Tved fra Ældrestyrken i Hillerød om tiden under 2. Verdenskrig, om modstandsbevægelsen og dagligdagen under de fem forbandede år. Han er en engageret fortæller og meget vidende om emnet, så vi får helt sikkert en interessant eftermiddag.

Emneord:

Da Ældrestyrken flyttede ind i Seniorcentret i Høje Gladsaxe

Ældrestyrken holdt sit første møde i Seniorcentret i Høje Gladsaxe den 24. september. Fremmødet var stort med 27 deltagere og 7 afbud, men selv om rammerne kunne have været mere rummelige, tog alle det med godt humør, og der var en fin stemning.

Emneord:

Ældrestyrken starter op igen

Dato: 
24. September 2015 12:00
Sted: 
Seniorcentret, Høje Gladsaxe Torv 2G

Emneord:

Ældrestyrken for første gang i de nye lokaler!

Torsdag den 24. september kl. 12.00 mødes vi igen til efterårets nye sæson efter en lang og forhåbentlig dejlig sommer for alle. For første gang foregår vores møde i de nye lokaler i Seniorklubberne i Høje Gladsaxe, hvor vi har fået et godt lokale med både køkken, klaver, filmfremviser og andet. Og med plads til mellem 20 og 25 deltagere, så vi håber, fremmødet den 24. også vil vise, at vi har behov for et så stort lokale.

Emneord:

Afskedsfesten for Borgernes Hus blev uforglemmelig

Der var lidt panik kl. 12.00 den 19. april, da Initiativgruppen Bevar Borgernes Hus ville ind for at holde afskedsfest med huset. Nøglen virkede ikke uvist af hvilken grund, og først da kommunens vagtmand kom til, blev arrangører og gæster lukket ind. Ventetiden blev brugt til at pynte huset med det kendte banner "Bevar Borgernes Hus" og med masser af balloner med samme tekst.

Emneord: