Enhedslisten og kvoter for tosprogede

Af Trine Henriksen,  byrådsmedlem for Enhedslisten Gladsaxe

Gunnar Svendsen har ret i, at hvis de tosprogede børn tvangsspredes til flere institutioner, kan også børn med dansk baggrund få indskrænket valgfrihed. Men forskellen er, at mens de danske børn kun kan afvises fra ønskeinstitutionen, hvis der ikke er plads, så kan de tosprogede afvises alene af hensyn til kvoten på 30% – også selv om der er ledig plads.

De fleste familier ønsker en institution i nærområdet af hensyn til legekammerater, og for at hverdagen kan fungere. Sådanne hensyn synes vi vejer tungere end andelen af tosprogede.

Alle børn er forskellige. Nogle har mere behov for støtte på grund af sprog, handicap eller sociale problemer. Vi er modstandere af, at tosprogede børn udpeges som et særligt problem, der skal sættes kvoter for.

Vi synes, at målsætningen må være, at alle børn får de samme gode muligheder for fællesskab, udvikling og oplevelser, uanset om institutionen har 0 eller 50 procent tosprogede. Derfor bør institutioner med høj andel af børn med behov for støtte (uanset årsag) have tilført de nødvendige ekstra ressourcer, så vi undgår, at disse institutioner vælges fra af de mere ressourcestærke familier.

30. november 2010, Bagsværd/Søborg-Bladet


Indlægget er et svar på Gunnar Svendsens indlæg i Bagsværd/Søborg-Bladet 23/11 2010 (side 34).

Emneord: